Lov om hold af dyr Kapitel 9

Denne konsoliderede version af lov om hold af dyr er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 432 af 9. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024

Kapitel 9 1 Animalsk affald og foder
§ 44

Selvdøde og aflivede dyr, kød- og slagteaffald samt fisk og fiskeaffald, som er uegnet til eller ikke agtes anvendt til menneskeføde, samt andre animalske affaldsprodukter skal behandles, opbevares, transporteres m.v. på en sådan måde, at smitstoffer eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler herom. Bekendtgørelse om COVID-19 i pelsdyr Bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af produkter som nævnt i stk. 1 som foder til dyr. Bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte sygdomsforebyggende regler om anvendelse af affald som nævnt i stk. 1 til jordbrugsmæssige formål.

§ 45

Virksomheder, der indsamler, opbevarer, behandler eller distribuerer dyr og produkter som nævnt i § 44 med henblik på destruktion heraf og ødelæggelse af smitstof eller med henblik på anden anvendelse, skal autoriseres af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der fastsætter regler herom.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om opbevaring, transport, behandling, destruktion og anvendelse af disse dyr og produkter, om virksomhedernes indretning og drift og om tilsyn med virksomhederne samt om pligt til at aftage dyr og produkter til destruktion. Bekendtgørelse om COVID-19 i pelsdyr

§ 46

Med henblik på at hindre smittespredning eller anden sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om behandling, opbevaring og anvendelse af produkter, der anvendes eller agtes anvendt som foder til dyr, og om udtagning af prøver heraf. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om dyrehold i forbindelse med erhvervsmæssig fremstilling af foder.