Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til avlere, som har dyr af gamle danske husdyrracer.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for at modtage tilskud.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om ansøgning m.v. og om administration af ordningen, herunder regler om, at udbetaling af tilskud skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut.
Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og om tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud, herunder om betaling af renter.