Stk. 2 I 2023 indgår inflationshjælp efter § 1 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Stk. 3 For at opnå ret efter stk. 2 skal en person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af inflationshjælp efter § 1.
Stk. 4 Myndigheden, som skal se bort fra inflationshjælpen i de i stk. 2 nævnte tilfælde, kan kræve dokumentation for, at personen har modtaget inflationshjælpen.