Kapitel 4 1 Elevråd
Eleverne har ret til at danne et elevråd på institutionen, som i sit virke skal være baseret på demokratiske principper.
Stk. 2 Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers deltagelse ville stride mod anden lovgivning.
Stk. 3 Overholder elevrådet ikke demokratiske principper, kan institutionens leder suspendere elevrådet.
Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd, rådets virksomhed, suspension og bestyrelsens forpligtelse over for rådet.