Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov nr. 698 af 8. juni 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025

Kapitel 8 1 Undervisning og prøver inden for kriminalforsorgen
§ 47

Kriminalforsorgen kan til indsatte og eventuelt tidligere indsatte i fængsler og arresthuse udbyde undervisning efter lov om forberedende grunduddannelse. Kriminalforsorgen kan tillige afholde prøver.

Stk. 2 Udgifter i forbindelse med undervisning og prøver samt eventuel specialpædagogisk bistand m.v. afholdes af kriminalforsorgen.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om undervisning og prøver i regi af kriminalforsorgen, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af undervisningen, deltagerkreds og undervisningstid og om administration af ordningen i øvrigt.