Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 25

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov nr. 575 af 9. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1355 af 29. november 2023 og lov nr. 635 af 11. juni 2024

§ 25

Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til hf-eksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen samt hf-enkeltfag, og som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.