Bestemmelserne i Cape Town-konventionen, jf. bilag 1 til denne lov, og den til konventionen knyttede flymaterielprotokol, jf. bilag 2 til denne lov, gælder her i landet, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 Protokollens artikel VIII og XXI finder ikke anvendelse.
Stk. 3 Konventionens artikel 13 og 43 finder anvendelse inden for rammerne af Bruxelles I-forordningen, jf. lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område
Stk. 4 Protokollens artikel XI finder anvendelse med den ordlyd, der fremgår af bestemmelsens alternativ A. Karenstiden i henhold til bestemmelsen fastsættes til 60 dage.