Kapitel 4 1 Repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser
En udsteder kan i forbindelse med udstedelsen af en obligation udpege en eller flere repræsentanter til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.
Stk. 2 Obligationsejerne kan i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale udpege eller udskifte en eller flere repræsentanter til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.
Vilkårene for repræsentanten, herunder repræsentantens forpligtelser og beføjelser, fastlægges i vilkårene for obligationerne eller i en tilknyttet aftale. Det kan følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, at obligationsejerne ikke selvstændigt kan udøve beføjelser tillagt repræsentanten.
Stk. 2 En repræsentant, der er udpeget i medfør af § 15, stk. 1 eller 2, skal varetage obligationsejernes interesser over for udstederen af obligationerne og sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens egne aktiver.
Stk. 3 Repræsentantens udøvelse af sine beføjelser efter dette kapitel og i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale har umiddelbar retsvirkning for obligationsejerne.
Stk. 4 Repræsentantens rettigheder og forpligtelser i henhold til dette kapitel gælder for en obligationsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den pågældende obligationsudstedelse, jf. § 20, stk. 1.
Har repræsentanten et sådant forhold eller sådanne forbindelser til udstederen, der med rimelighed kan forventes at påvirke repræsentantens uafhængighed, skal repræsentanten offentliggøre forholdet eller forbindelsen og karakteren heraf.
Pant, kautionsforpligtelser, garantierklæringer eller andre former for sikkerhed kan stilles over for en repræsentant på vegne af de til enhver tid værende obligationsejere og andre, som repræsentanten repræsenterer ved den pågældende obligationsudstedelse. Når sikkerheden er stillet over for en repræsentant, kan repræsentanten udøve alle de beføjelser og rettigheder, der tilkommer en rettighedshaver.
Stk. 2 Sikkerheder, som vedrører obligationsudstedelsen, kan stilles over for repræsentanten, medmindre andet fremgår af vilkårene for obligationerne eller af en tilknyttet aftale.
Finanstilsynet fører et offentligt register over repræsentanter registreret for en eller flere konkrete udstedelser af obligationer i henhold til dette kapitel.
Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret nævnt i § 19, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse og
-
1) repræsentanten er et kapitalselskab eller et udenlandsk selskab med en tilsvarende selskabsform,
-
2) repræsentanten har sit registrerede hjemsted i Danmark, et andet land inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller Australien, Canada, Hongkong, Japan, New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydkorea, Taiwan, USA eller andre lande fastsat i medfør af stk. 4,
-
3) det fremgår af et udkast til vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale for udstedelsen, hvilke regler udpegningen af repræsentanten er underlagt, hvordan repræsentanten kan udskiftes, og hvordan en eventuel ny repræsentant udpeges i tilfælde af repræsentantens konkurs,
-
4) repræsentanten har indsendt en meddelelse om registrering, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt, og
-
5) meddelelsen i øvrigt indeholder de oplysninger, der skal fremgå af registeret i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 3.
Stk. 2 Finanstilsynet sletter repræsentanten fra registeret, hvis Finanstilsynet ikke senest 60 dage efter registreringen af repræsentanten har modtaget en meddelelse fra repræsentanten med tilstrækkelig dokumentation for, at obligationerne i den konkrete obligationsudstedelse er udstedt.
Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af registeret over repræsentanter og krav til dokumentation i forhold til opfyldelse af betingelserne for registrering. Bekendtgørelse om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser
Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke yderligere lande der er omfattet af stk. 1, nr. 2. Bekendtgørelse om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser