En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan indgå aftale med et fondsmæglerselskab om at udføre prisstillelse i handelsfaciliteten, hvis det sker på et uafhængigt grundlag. Operatøren skal sikre, at aftaler efter 1. pkt. sker på et uafhængigt grundlag.
Stk. 2 Er fondsmæglerselskabet, der udfører prisstillelsen, forbundet med operatøren af den organiserede handelsfacilitet (OHF’en) gennem nære forbindelser, anses udførelse af prisstillelse i handelsfaciliteten ikke for at ske på et uafhængigt grundlag.