Følgende har adgang til at cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand:
-
1) Fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
-
2) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
-
3) Investeringsforvaltningsselskaber.
-
4) Forvaltere af alternative investeringsfonde.
-
5) Danmarks Nationalbank.
-
6) Centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
-
7) Moderniseringsstyrelsen.