En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog §§ 207 og 208, indeholde en bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf. § 5, nr. 2, skal nettes ved slutafregning, hvis der opstår en fyldestgørelsesgrund, jf. § 5, nr. 6.
Stk. 2 Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at slutafregning først skal ske, når den ikkemisligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part, efter der er indtrådt en fyldestgørelsesgrund. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.
Stk. 3 § 197, stk. 3, og §§ 198 og 201 gælder tilsvarende for en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.