Kapitel 5 1 Klimarådets organisering
Klimarådet er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan.
Stk. 2 Klimarådet består af 1 formand og 8 øvrige medlemmer. Klimarådet vælger 1 kandidat til hver ledig post, som herefter udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3 Klimarådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur, økonomi, klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet.
Stk. 4 2 af Klimarådets øvrige medlemmer konstitueres som næstformænd.
Stk. 5 Formanden og næstformændene udtaler sig på vegne af Klimarådet.
Stk. 6 Medlemmerne af Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et af de øvrige medlemmer udtræder af rådet før periodens udløb, kan et nyt medlem udpeges for mindre end 4 år i overensstemmelse med proceduren nævnt i stk. 2.
Stk. 7 Klimarådet fastsætter en forretningsorden.
Klimarådet bistås af et sekretariat.
Stk. 2 Sekretariatet ledes af en sekretariatschef, som ansættes af Klimarådets formand.
Klimarådet etablerer et klimadialogforum, som skal bistå Klimarådet i deres arbejde.
Stk. 2 Medlemmerne af Klimarådets klimadialogforum udnævnes af Klimarådet for indtil 3 år ad gangen.
Stk. 3 Klimarådet og klimadialogforummet skal træde sammen mindst en gang årligt inden afgivelse af Klimarådets årlige rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1, og forud for øvrige væsentlige udgivelser fra Klimarådet. Drøftelserne ledes af formanden.
Stk. 4 Den årlige rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1, og øvrige væsentlige udgivelser fra Klimarådet suppleres af et referat af synspunkter fremført i forbindelse med drøftelserne som nævnt i stk. 3.
Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke organisationer og institutioner der indstiller medlemmer til klimadialogforummet.