Frihavnsvirksomheden omfatter opførelse og drift af pakhuse, skure samt andre bygninger, opstilling og drift af kraner og andet laste- og lossemateriel, anlæg og drift af jernbanespor og befæstelse m.v. af kajgader og pladser til godsoplægning og transport samt udførelse af alt arbejde med hensyn til losning og lastning ombord og i land, derunder alt arbejde i forbindelse med ind- og udlevering til og fra koncessionshaverens pakhuse og pladser.
Stk. 2 Ministeren kan kun med tilslutning fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S og efter forhandling med finansministeren lade en koncession i henhold til § 2 omfatte enkelte af de i nærværende paragrafs 1. stk. angivne opgaver.
Stk. 3 I koncessionstiden kan der ikke uden koncessionshaverens samtykke gives andre koncession på udførelse af frihavnsvirksomhed inden for hovedstadskommunernes område.