Lov om kommunal indsats for unge under 25 år Kapitel 1 c

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 298 af 30. april 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024,
som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024

Kapitel 1 c Indberetning af standpunktskarakterer
§ 2g

Skolens leder indberetter standpunktskarakterer for elever i 8.-10. klasse elektronisk til Styrelsen for It og Læring. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for lederen af den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning og for lederen af en skole, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, jf. dog stk. 2. Indberetningen sker til brug for følgende:

  • 1) Den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j.

  • 2) Optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for skoler, der ikke bruger standpunktskarakterer.

§ 2h

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedurer, tidsfrister m.v., herunder frist for indberetning af standpunktskarakterer efter § 2 g. Vejledningsbekendtgørelsen

§ 2i

(Ophævet)