Lov om kommunal indsats for unge under 25 år § 2c

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 298 af 30. april 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024

§ 2c

En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:

  • 1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.

  • 2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende grunduddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

  • 3) Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger.

Stk. 2 For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.

Stk. 3 Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 For elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, har kommunalbestyrelsen ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven modtager en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1

Stk. 5 Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6 I 10. klasse foretager kommunalbestyrelsen eller skolens leder, hvis kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, jf. stk. 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v. Vejledningsbekendtgørelsen