Lov om kommunale internationale grundskoler § 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 609 af 6. maj 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022,
som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024 og lov nr. 1664 af 30. december 2024

§ 6

Kommunalbestyrelsen fastsætter

  • 1) slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner og

  • 2) delmål for undervisningen i dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb.

Stk. 2 I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for de fagområder og obligatoriske emner, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. Læseplanerne skal beskrive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klassetrin der arbejdes med de forskellige fagområder og obligatoriske emner.

Stk. 4 Undervisningen i de enkelte fag og obligatoriske emner skal fremme elevernes alsidige udvikling.