Særlige tilbud om grundskoleundervisning giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2 Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves, for at de hurtigst muligt kan optages i en almindelig klasse i folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde.
Stk. 3 Tilbuddet skal i øvrigt efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.