Særlige tilbud om grundskoleundervisning omfatter
-
1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
-
2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v.,
-
3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og
-
4) undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i det særlige tilbud.
Stk. 2 Folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 3 a, § 5, stk. 5, § 12, stk. 2, § 23, stk. 1, § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b samt regler fastsat i henhold til § 51 b gælder tilsvarende for elever i særlige tilbud om grundskoleundervisning.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.