Kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne skal levere nødvendige oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering. Der kan ikke kræves betaling for levering af oplysningerne.
Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister og KL nærmere regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering.
Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister og KL regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes anvendelse af datakilder til brug for levering af oplysninger til opgørelsen af refusion og medfinansiering, tekniske snitflader m.v., om administration og afregning, om regnskab og revision og om betingelser og dokumentation for opgørelsen i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af kommunernes refusion og medfinansiering efter denne lov.
Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om indberetning af offentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for offentlige ydelser omfattet af denne lov.