Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal som databehandler for kommunerne, jf. § 19, sikre, at der udarbejdes en uafhængig revisorerklæring om selskabets overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Revisorerklæringen skal udarbejdes hvert år.
Stk. 2 Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal udarbejde en årlig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af Ydelsesrefusion, herunder resultater af systemmæssige kontrolrutiner i det forløbne år.
Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om udarbejdelse af revisorerklæringen nævnt i stk. 1, om udarbejdelse af den årlige redegørelse nævnt i stk. 2 og om fremsendelse af erklæringen og redegørelsen til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.