Ved opgørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 §§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 3 For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere
-
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme arbejdsgiver eller
-
3) på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 5 § 37, nr. 1, finder anvendelse for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere. For førtidspension tilkendt før den 2. februar 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6 For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor der den 4. januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal tilbagebetales, indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der er udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 7 For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor kommunen den 4. januar 2016 eller senere efterbetaler for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har endvidere ansvaret for, at den efterbetalte ydelse indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der skulle være udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 8 Personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp, jf. § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, overgår fra den 4. januar 2016 til bagudbetalt kontanthjælp efter § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 9 Personer, der efter de hidtil gældende regler modtager forudbetalt kontanthjælp for perioden fra den 1. januar til den 31. januar 2016, har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt kontanthjælp for samme periode til udbetaling i slutningen af januar 2016, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal ikke foretages fradrag i kontanthjælpen efter § 30, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for hjælp udbetalt efter 1. pkt.
Stk. 10 Udbetaling af forudbetalt kontanthjælp primo januar 2016 indgår ikke i beregningen af eller medfører fradrag i andre ydelser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social service.
Stk. 11 For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og befordringsgodtgørelse, som kommunen skal medfinansiere efter § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL regler om, at medfinansiering af udbetalinger, der vedrører perioder før den 4. januar 2016, skal være opgjort endeligt efter de hidtil gældende regler senest den 30. juni 2016.