1. I § 2, stk. 3, ændres »1. marts 2021« til: »1. januar 2022«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lov nr. 325 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 fik social- og indenrigsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) bemyndigelse til efter forhandling med finansministeren at fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser og pligter i forbindelse med håndteringen af covid-19 som statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler. Loven gælder indtil den 1. marts 2021.
Baggrunden for reglerne var den ekstraordinære situation som følge af covid-19, der bl.a. har betydning for det offentliges og private leverandørers opfyldelse af deres forpligtelser i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser. Situationen vil bl.a. kunne medføre, at leverandører til det offentlige vil kunne få likviditetsproblemer, der vil kunne medføre, at de bl.a. vil være nødt til at afskedige medarbejdere og ikke vil kunne opfylde deres forpligtelser i henhold til indgåede aftaler.
Loven har til formål at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den nuværende situation ved at give kommuner og regioner de samme beføjelser og pligter på indkøbsområdet i forbindelse med covid-19, som statens institutioner har. Reglerne på det statslige område blev vedtaget ved akt. 114 af 23. marts 2020 og forlænget til 1. marts 2021 ved akt. 8 af 22. oktober 2020.
Social- og indenrigsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) har med hjemmel i loven udstedt bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen giver mulighed for, at kommuner og regioner svarende til, hvad der gælder på det statslige område, kan forudbetale leverancer med en værdi på højst 1 mio. kr. samt undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører, hvis misligholdelsen kan henføres til covid-19. Bekendtgørelsen gælder indtil den 1. marts 2021, jf. ændringsbekendtgørelse nr. 1505 af 23. oktober 2020.
Regeringen ønsker fortsat at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den nuværende situation. Samtidig ønsker regeringen at reducere den usikkerhed, som den foreliggende situation kan give anledning til blandt både offentlige institutioner og leverandører på indkøbsområdet.
På baggrund af ovenstående har regeringen ved akt. 144 af 28. januar 2021 fået Folketingets Finansudvalgs tilslutning til, at dispensationerne fra de bevillingsregler, der gælder for staten, som blev vedtaget med akt. 114 af 23. marts 2020, forlænges til og med 30. juni 2021 med mulighed for yderligere forlængelse til årets udgang.
Nærværende lovforslag har til formål at sikre, at reglerne på det kommunale og regionale område forlænges tilsvarende.
2. Forlængelse af lovens gyldighed
2.1. Gældende ret
Med lov nr. 325 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 fik social- og indenrigsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) bemyndigelse til efter forhandling med finansministeren at fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser og pligter i forbindelse med håndteringen af covid-19 som statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler. Loven gælder indtil den 1. marts 2021.
Loven er udmøntet i bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med covid-19. Social- og Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) har endvidere udstedt vejledning nr. 9174 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1505 af 23. oktober 2020.
Bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 giver hjemmel til, at kommuner og regioner i forbindelse med indkøb kan forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i henhold til vare-, tjenesteydelses- samt byggeri- og anlægskontrakter, når dette er hensigtsmæssigt, jf. § 1. Bestemmelsen gælder for leverancer, der skal finde sted inden den 1. marts 2021, jf. § 5, stk. 2, som bestemmelsen er affattet ved bekendtgørelse nr. 1505 af 23. oktober 2020. Der er således hjemmel til at indgå aftale om forudbetaling, selv om dette er begrundet i, at erhvervsvirksomheden er i økonomiske vanskeligheder, som er begrundet i covid-19-situationen og uden at afvente, at ydelsen leveres.
Bekendtgørelsen indeholder i § 2 regler om, at der både for kommuner og regioner dispenseres fra den retlige standard om god bogføringsskik, der bl.a. indebærer, at der i forbindelse med udgifts- og indtægtsbilag skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret. Dispensationen indebærer, at der i tilfælde af forudbetaling alene skal ske kontrol med, at der er overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen, samt at fakturaen er omfattet af § 1. Det gælder, uanset at der herved kan opstå uoverensstemmelse mellem det, der er betalt for, og det, der senere leveres. Praksis er fortsat, at der skal være to godkendere.
Bekendtgørelsen indeholder herudover hjemmel til, at kommuner og regioner, såfremt dette er hensigtsmæssigt, kan undlade at anvende bestemmelser om misligholdelse i vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, i det omfang misligholdelse kan henføres til covid-19, jf. bekendtgørelsens § 3. En kommune eller region vil blandt andet i denne situation kunne undlade at gøre bodsbestemmelser gældende i tilfælde af forsinket levering af den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt levering af. Det er dog en forudsætning for at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, at kommunen eller regionen ikke udbudsretligt er forpligtet hertil. Der kan være en sådan forpligtelse, hvis det i aftalen er anført, at der i en bestemt situation skal opkræves en bod. Er det tilfældet, vil manglende opkrævning kunne siges at være en ændring af kontrakten, som afhængigt af de konkrete omstændigheder kan være i strid med udbudslovgivningen.
For så vidt angår revisionen af kommunale og regionale regnskaber indebærer reglerne, at såfremt kommunen henholdsvis regionen har forvaltet i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, så er kommunens henholdsvis regionens dispositioner i denne henseende i overensstemmelse med lovgivningen. Det forhold, at kommunen eller regionen har fulgt bestemmelser i bekendtgørelsen, kan derfor ikke give revisionen anledning til at antage og gøre bemærkning i sin beretning om, at kommunen henholdsvis regionen ikke har forvaltet på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Bekendtgørelsen indeholder i § 4 en bestemmelse om, at i det omfang, at en kommune henholdsvis region har fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., henholdsvis regionslovens § 29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet, som afviger fra regler fastsat i medfør af dette lovforslag, viger sådanne forskrifter for §§ 1-3 i bekendtgørelsen.
Regeludstedelse skal ske efter forhandling med finansministeren og inddragelse af KL og Danske Regioner. Herefter vil bemyndigelsen, efter inddragelse af KL og Danske Regioner, kunne udnyttes i det omfang, der på baggrund af covid-19-situationen sker yderligere fravigelser eller forlængelse af ordningen for så vidt angår staten, hvilket på statens område som udgangspunkt vil forudsætte inddragelse af Folketingets Finansudvalg.
Bemyndigelsen vil alene blive udnyttet, så længe covid-19 situationen giver anledning til dette, og så længe der sker fravigelse af reglerne på det statslige område under henvisning til covid-19.
Det er en forudsætning, at kommuners og regioners opgavevaretagelse, herunder støtte til erhvervsvirksomheder, er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, jf. art. 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). EU’s statsstøtteregler har således betydning, når lovligheden af en kommunal eller regional aktivitet skal vurderes. Støtte til en erhvervsvirksomhed må således, uanset at støtten måtte være i overensstemmelse med nationale regler, ikke være i strid med EU’s statsstøtteregler.
2.2 Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den aktuelle situation i coronakrisen og forventningerne og udsigterne til krisens udstrækning frem mod dens fulde afslutning gør det efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse nødvendigt at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det foreslås derfor at forlænge gyldighedsperioden til den 1. januar 2022.
Den nævnte parallelitet mellem de regler, som gælder for statsinstitutioner og statslige selvejende institutioner, og de regler, som gælder for kommuner og regioner, indebærer, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at forlænge bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 i første omgang til og med 30. juni 2021 svarende til det, der gælder på det statslige område.
Herefter vil bemyndigelsen, efter inddragelse af KL og Danske Regioner, kunne udnyttes i det omfang, der på baggrund af covid-19-situationen sker yderligere fravigelser eller forlængelse af ordningen for så vidt angår staten, hvilket på statens område som udgangspunkt vil forudsætte inddragelse af Folketingets Finansudvalg.
Bemyndigelsen vil alene blive udnyttet, så længe covid-19-situationen giver anledning til dette, og så længe der sker fravigelse af reglerne på det statslige område under henvisning til covid-19.
De foreslåede bestemmelser vil ifølge den foreslåede § 1, nr. 1, blive ophævet den 1. januar 2022.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Som udgangspunkt omhandler lovforslaget afholdelse af udgifter, der allerede er budgetteret med, ligesom der i de fleste tilfælde alene vil være tale om fremrykning af betaling for ydelser, som efterfølgende leveres.
Der vil dog som nævnt kunne være risiko for, at, at der – f.eks. på grund af leverandørens konkurs – ikke sker levering af de ydelser, der er betalt for, og betalingen derfor er helt eller delvist tabt. Desuden vil det offentlige gå glip af bod i det tilfælde, hvor der træffes beslutning om ikke at opkræve bod i forbindelse med leverandørers misligholdelse som følge af covid-19.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at initiativerne for leverandører til kommuner og regioner vil have en positiv likviditetsmæssig effekt, som dog er svært kvantificerbar. De vil samtidig sende et stærkt signal og reducere usikkerheden blandt både kommuner, regioner og leverandører.
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at initiativerne vedrørende forudbetaling og administration af kontraktbestemmelser om misligholdelse ikke findes at indebære statsstøtte.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos KL, Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Erhvervssammenslutning, men har ikke herudover været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Lov nr. 325 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves den 1. marts 2021, jf. § 2, stk. 3. De med hjemmel i loven fastsatte regler ophæves ligeledes den 1. marts 2021, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1505 af 23. oktober 2020.
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 3, vil indebære, at lovens gyldighed forlænges fra og med den 1. marts 2021 til den 1. januar 2022.
Det betyder, at bemyndigelsen til social- og indenrigsministeren (nu indenrigs- og boligministeren) i § 1, stk. 1, til efter forhandling med finansministeren at fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser og pligter i forbindelse med håndtering af covid-19 som statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler, forlænges frem til den 1. januar 2022.
Forlængelse af bemyndigelsen vil blive udnyttet til at forlænge reglerne i bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 i første omgang frem til den 30. juni 2021 med henblik på at skabe parallelitet mellem de regler, som gælder på det statslige område, og de regler, som gælder for kommuner og regioner, i den foreliggende situation. Forlængelsen af bemyndigelsen vil blive udnyttet til forlængelse ud over den 30. juni 2021 og frem til den 1. januar 2022 i det omfang, der fortsat er behov herfor, og de regler, der gælder på det statslige område, forlænges.
Det betyder bl.a. at kommuner og regioner også efter 1. marts 2021 i forbindelse med indkøb kan forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i henhold til vare-, tjenesteydelses- samt byggeri- og anlægskontrakter, når dette er hensigtsmæssigt, jf. § 1 i bekendtgørelsen. Reglen vil – i første omgang - gælde for leverancer, der skal finde sted inden den 30. juni 2021. Der er således hjemmel til at indgå aftale om forudbetaling, selv om dette er begrundet i, at erhvervsvirksomheden er i økonomiske vanskeligheder, som er begrundet i covid-19-situationen og uden at afvente, at ydelsen leveres.
Forlængelsen vil endvidere omfatte dispensationen fra den retlige standard om god bogføringsskik, jf. bekendtgørelsens § 2, der bl.a. indebærer, at der i forbindelse med udgifts- og indtægtsbilag skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret. Dispensationen indebærer, at der i tilfælde af forudbetaling alene skal ske kontrol med, at der er overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen, samt at fakturaen er omfattet af § 1, ligesom det vil være tilfældet på det statslige område. Det bemærkes, at dette kan medføre, at der opstår uoverensstemmelse mellem det, der er betalt for, og det, der senere leveres. Praksis vil fortsat være, at der skal være to godkendere.
Tilsvarende vil kommuner og regioner også efter 1. marts 2021 – og i første omgang frem til den 30. juni 2021 - såfremt dette er hensigtsmæssigt, kunne undlade at anvende bestemmelser om misligholdelse i vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, i det omfang misligholdelse kan henføres til covid-19, jf. bekendtgørelsens § 3. En kommune eller region vil blandt andet i denne situation kunne undlade at gøre bodsbestemmelser gældende i tilfælde af forsinket levering af den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt levering af. Det er dog en forudsætning for at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, at kommunen eller regionen ikke udbudsretligt er forpligtet hertil. Der kan være en sådan forpligtelse, hvis det i aftalen er anført, at der i en bestemt situation skal opkræves en bod. Er det tilfældet, vil manglende opkrævning kunne siges at være en ændring af kontrakten, som afhængigt af de konkrete omstændigheder kan være i strid med udbudslovgivningen.
Reglerne vil som i dag ikke give leverandører til kommuner og regioner et krav på, at der sker forudbetaling, eller at kommunen/regionen undlader at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Det er således op til den enkelte kommune og region at beslutte, hvorvidt de fastsatte muligheder for forudbetaling mv. skal udnyttes. En kommune/region har i den forbindelse mulighed for at fastlægge nogle generelle kriterier, f.eks. økonomiske kriterier ud fra bl.a. udsigten til levering af den bestilte ydelse, som betyder, at kommunen/regionen på baggrund af de konkrete omstændigheder kan beslutte, at der ikke skal ske forudbetaling m.v. Der vil i de fastsatte regler kunne tages højde herfor.
Der er ikke krav om, at kommuner og regioner skal dokumentere overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen, herunder dokumentere, at misligholdelse er begrundet i covid-19-situationen, idet kommuner og regioner dog altid skal handle i overensstemmelse med grundsætningen om saglighed og ligelighed i forvaltningen, jf. nedenfor.
For så vidt angår revisionen af kommunale og regionale regnskaber vil forlængelsen af reglerne betyde, at såfremt kommunen henholdsvis regionen har forvaltet i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, så er kommunens henholdsvis regionens dispositioner i denne henseende også fremover i overensstemmelse med lovgivningen. Det forhold, at kommunen eller regionen har fulgt bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, kan derfor ikke give revisionen anledning til at antage og gøre bemærkning i sin beretning om, at kommunen henholdsvis regionen ikke har forvaltet på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Endvidere vil en forlængelse af loven og på baggrund heraf de i medfør af loven fastsatte regler – i første omgang frem til den 30. juni 2021 - betyde, at i det omfang, at en kommune henholdsvis region har fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., henholdsvis regionslovens § 29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet, som afviger fra regler, fastsat i medfør af loven, viger sådanne forskrifter for de fastsatte regler, jf. bekendtgørelsens § 4.
Som anført vil bemyndigelsen alene blive udnyttet, så længe covid-19-situationen giver anledning til dette, og så længe der sker fravigelse af bevillings- og regnskabsreglerne på det statslige område under henvisning til covid-19.
Regeludstedelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil ske efter inddragelse af Finansministeriet samt KL og Danske Regioner.
Herefter vil bemyndigelsen, efter inddragelse af KL og Danske Regioner, kunne udnyttes i det omfang, der sker yderligere fravigelser eller forlængelse af ordningen for så vidt angår staten, hvilket på statens område som udgangspunkt vil forudsætte inddragelse af Folketingets Finansudvalg.
Det forudsættes, at den enkelte kommune eller region som hidtil administrerer de regler, der vil blive forlænget på baggrund af lovforslaget, i overensstemmelse med grundsætningen om saglighed og ligelighed i forvaltningen. Heri ligger bl.a., at den enkelte kommune eller region ikke kan give enkelte leverandører fortrinsret frem for andre leverandører, der måtte være omfattet af den nuværende covid 19-situation.
Dato: 28. februar 2021
Loven træder i kraft den 28. februar 2021.
§ 2
Loven træder i kraft den 28. februar 2021.