Kapitel 4 1 Tilsyn og kontrol med selskaber efter denne lov
Erhvervsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge oplysninger om selskaber omfattet af denne lov.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan forlange, at selskabet indsender
-
1) selskabets seneste årsrapport i godkendt og eventuelt revideret stand,
-
2) selskabets vedtægter og
-
3) selskabets ejerfortegnelse, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan af selskaber omfattet af denne lov forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven er overholdt.
Erhvervsstyrelsen kan give påbud om, at et selskab skal bringe overtrædelser af denne lovs §§ 3-5 til ophør. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for overtrædelsens ophør.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at et selskab omfattet af loven, der senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervsstyrelsen, undlader at efterkomme påbud efter stk. 1, skal opløses.