Kapitel 4 1 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse
Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til
-
1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv, og
-
2) ledige
-
a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov, eller
-
b) på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
-
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 15 d og personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til korte erhvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme lov.
Stk. 2 Den personlige assistent ansættes i jobcenteret eller efter reglerne i § 7, stk. 1, når der ydes assistance til en ledig.
Stk. 3 Tilskud kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud op til fuld tid.
Stk. 4 Bevilling skal gives for en bestemt periode og til en bestemt uddannelse.
Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for ordningen.