Kapitel 1 1 Kompensation til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård
Der kan ydes kompensation til ejere af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård. Kompensationen kan ydes i form af udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.
Stk. 2 Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af engangsbeløb efter stk. 1. Ministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modtagere, størrelsen af engangsbeløbet, udbetaling og frister.
Stk. 3 Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud om overtagelse af en ejendom efter stk. 1. Ministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modtagere, værdifastsættelsen af ejendommen m.v., fremgangsmåden ved overtagelse og frister. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter endvidere regler om, at for landbrugsejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr, og at for øvrige ejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer.
Engangsbeløb udbetalt i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i 3 år efter udbetaling af beløbet.