Lov om kontantydelse § 10

Denne konsoliderede version af lov om kontantydelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 174 af 24. februar 2015,
som ændret ved lov nr. 994 af 30. august 2015, lov nr. 551 af 29. maj 2018 og lov nr. 1110 af 13. november 2019

Pligter
§ 10

Det er en betingelse for at modtage kontantydelse, at personen i hele perioden med kontantydelse står til rådighed for arbejde, herunder henvist arbejde, og aktivt søger at udnytte sin ret til tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at opnå beskæftigelse, jf. dog § 11.

Stk. 2 Det er endvidere en betingelse for at modtage kontantydelse, at personen

Stk. 3 I perioder, hvor en person er omfattet af reglen om mindre intensiv indsats, jf. § 75 ø, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personen ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler eller pligten til tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4 Personen skal for at modtage kontantydelse have bopæl og ophold i Danmark. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til ydelsen under ophold i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 5 Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde tillade, at kontantydelsen bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

  • 1) personen udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

  • 2) personen har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

  • 3) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold.

Stk. 6 Det er en betingelse for at bevare retten til kontantydelse under ophold i udlandet, jf. stk. 5, at opholdet ikke hindrer, at personen kan opfylde betingelserne for ret til ydelsen, herunder at den pågældende kan deltage i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne, som en person skal opfylde, for at personen kan anses for at stå til rådighed for arbejde og tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om betingelser for ophold i et andet EU-/EØS-land efter stk. 4, når personen, der modtager kontantydelse, er givet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.