Undlader en person, der modtager kontantydelse, at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 9, og § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller har personen undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 10, stk. 2, nr. 10, og § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ydelsen for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Stk. 2 Undlader en person, der modtager kontantydelse, at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, og er den pågældende som følge heraf blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf, foretager kommunen fradrag i kontantydelsen for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.