Der kan efter denne lov ydes støtte til nybygning og ombygning af selvdrevne, søgående handelsskibe, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2 Støtte til nybygning kræver, at der er tale om
-
1) skibe på mindst 100 bruttotons til person- eller godsbefordring,
-
2) skibe på mindst 100 bruttotons til særlige formål, herunder opmudringsfartøjer og isbrydere,
-
3) bugserbåde på mindst 365 kilowatt eller
-
4) fiskerfartøjer på mindst 100 bruttotons til eksport uden for Fællesskabet.
Stk. 3 Støtte til ombygning kræver, at
-
1) der er tale om et skib på mindst 1.000 bruttotons og
-
2) det udførte arbejde medfører en gennemgribende ændring af lasteplanen, skroget, fremdriftssystemet eller passagerforholdene.