I denne lov forstås ved:
-
1) Operatør af en væsentlig tjeneste: En offentlig eller privat enhed, som er etableret i Danmark, og som opfylder kriterierne i § 3, stk. 1.
-
2) Net- og informationssystem:
-
a) Et elektronisk kommunikationsnet i form af en radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester,
-
b) enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af digitale data, eller
-
c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres ved brug af elementer i litra a og b med henblik på deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.
-
-
3) Sikkerhed i net- og informationssystemer: Evnen for net- og informationssystemer til på et givet sikkerhedsniveau at modstå handlinger, der er til skade for tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden i forbindelse med lagrede eller overførte eller behandlede data eller de dermed forbundne tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via disse net- og informationssystemer.
-
4) Hændelse: Enhver begivenhed, der har en egentlig negativ indvirkning på sikkerheden i net- og informationssystemer.