Foreningen kan yde de ydelser, der er nævnt i § 3, stk. 1, til
-
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber og
-
2) andre kommunale eller regionale formål, der opfylder betingelserne i stk. 2.
Stk. 2 Det er en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller flere kommuner eller regioner stiller selvskyldnerkaution for lånet eller den finansielle leasingkontrakt, eller at lånet ydes til eller at den finansielle leasingkontrakt indgås med selskaber m.v., der har vedtægter, hvoraf det følger, at deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån eller de indgåede leasingkontrakter, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.
Stk. 3 Foreningen kan endvidere yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner og visse grønlandske og færøske kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat.