Erstatningerne samt forbundets administrationsudgifter udredes af forsikringsbidrag fra forbundets medlemmer.
Stk. 2 Medlem af forbundet er enhver ejer af løsøre, der er forsikret i forbundet.
Stk. 3 Foreløbige og endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum ikke mindre end et halvt år og med højst 1/4 pct. ad gangen af den forsikringssum, efter hvilken den pågældendes bidragspligt bestemmes.
Stk. 4 Det endelige forsikringsbidrag kan ikke overstige 2 1/2 pct. af den i stk. 3 nævnte forsikringssum.