Loven har til formål gennem Ledningsejerregistret at
-
1) reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen,
-
2) lette graveaktørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen,
-
3) lette ledningsejeres udlevering af ledningsoplysninger til brug for planlægning og udførelse af gravearbejder,
-
4) mindske gener for samfundet og lette graveaktørers gravearbejder,
-
5) reducere de samlede omkostninger som følge af skader og
-
6) bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed.