Kapitel 3 1 Målene med havplanlægning m.v.
Erhvervsministeren gennemfører en havplanlægning for de danske havområder i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af loven.
Erhvervsministeren tager ved gennemførelse af havplanlægningen hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser.
Stk. 2 Havplanlægningen skal med henblik på at nå målene i stk. 1 tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af
-
1) energisektoren til søs,
-
2) søtransport,
-
3) transportinfrastruktur,
-
4) fiskeri og akvakultur,
-
5) indvinding af råstoffer på havet og
-
6) bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne.
Stk. 3 Havplanlægningen kan med henblik på at nå målene i stk. 1 endvidere tage sigte på at bidrage til fremme af bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv m.v.
Stk. 4 Havplanlægningen kan derudover med henblik på at understøtte samspillet mellem land og hav tage sigte på at bidrage til arealudvikling af væsentlig samfundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på søterritoriet til andre formål end kystbeskyttelse.
Ved gennemførelse af havplanlægningen efter § 5 skal der tages hensyn til
-
1) de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte havregioner,
-
2) relevante eksisterende og fremtidige aktiviteter og anvendelser og deres indvirkning på miljøet og naturressourcerne og
-
3) samspillet mellem land og hav.