Kapitel 3 og 3 a finder kun anvendelse for uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud eller lån i henhold til § 5.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at reglerne i kapitel 3 og 3 a ikke eller kun delvis finder anvendelse, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt efter anden lovgivning, og hvis uddannelsesinstitutionen er omfattet af regulering med formål svarende til formålet i kapitel 3 og 3 a.