Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kurser, der godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan oprette og forestå drift af uddannelsesinstitutioner, skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kurser til gennemførelse af de uddannelser, der omfattes af denne lov.
Stk. 3 Godkendte maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud i henhold til § 5 eller § 6, samarbejder med Søfartsstyrelsen om at udbyde kurser, som er obligatoriske efter lov om skibes besætning.
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde påbyde en uddannelsesinstitution, der modtager tilskud i henhold til § 5 eller § 6, at udbyde kurser, der indgår i en godkendt maritim uddannelse.