Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.
Stk. 2 Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis den pågældende er under konkurs eller bliver underlagt værgemål eller samværgemål.
Stk. 3 Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.
Stk. 4 Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.
Stk. 5 Udtræder et medlem af bestyrelsen, kan der ske udpegning af et nyt medlem for den resterende del af udnævnelsesperioden.