Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere er forbudt, såfremt forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af boligkreditaftaler.
Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af kreditaftaler til forbrugere i følgende tilfælde:
-
1) På forbrugslånsvirksomhedens forretningssted.
-
2) På forbrugslånsvirksomhedens hjemmeside eller i et system til brug for fjernsalg, som drives af forbrugslånsvirksomheden.
-
3) Hvis kredit udbydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse, hvorefter
-
a) køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren,
-
b) kreditaftalen markedsføres på sælgerens forretningssted eller hjemmeside eller i et system til brug for fjernsalg, som drives af sælgeren, og
-
c) markedsføringen sker i tilknytning til oplysningen om varens eller tjenesteydelsens kontantpris.
-