Forfattere: Palle Bo Madsen
Udgivelsesdato: 05. august 2022
ISBN: 9788757453942
- Side 26 -
...områder, herunder f.eks. forbrugerkreditdirektivet (2008/48/EF og hertil 2014/17/EU). Handelspraksisdirektivet – og de regler i markedsføringsloven, som implementerer dette – er da alene et supplement til disse særlige bestemmelser. Forbrugerkreditdirektivet er i dansk ret implementeret i MFL §§ 18-19 samt i kreditaftaleloven, jf. nedenfor pkt. 6.1.4.
- Side 69 -
...vigtigste eksempel på forbrugervildledning skal nævnes vildledende prisangivelser. MFL §§ 5-6 skal her ses i sammenhæng med oplysningsforpligtelserne i MFL §§ 14-16 og 18-19, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 6. I det underliggende direktivgrundlag virker reglerne i handelspraksisdirektivet (2005/29/EF) tilsvarende i et samspil med prismærknings-
- Side 168 -
MFL §§ 18 og 19 regulerer markedsføring af kreditaftaler. MFL § 19 rummer en særregulering gældende for boligkreditaftaler, mens § 18 omfatter alle andre kreditaftaler. Begge bestemmelser stiller krav om nærmere bestemte
(...)
- Side 169 -
...(direktiv 2008/48/EF med senere ændringer) og skal ses i sammenhæng med oplysningskravene i kreditaftaleloven. MFL § 19 implementerer boligkreditdirektivets art. 11 (direktiv 2014/17/EU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, som ændret i 2016) og skal ses i sammenhæng med bkg. nr. 752 af 23.4.2021om god skik for boligkredit.
(...)
...sige en »aftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning, undtagen aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres«.
(...)
De boligkreditaftaler, hvis markedsføring reguleres i MFL § 19, afgrænses i overensstemmelse med art. 3, stk. 1, i boligkreditdirektivet (efter 2016-ændringen) og omfatter således:
(...)
- Side 170 -
I overensstemmelse med boligkreditdirektivets art. 3, stk. 2, gælder der forskellige indskrænkninger i anvendelsesområdet for MFL § 19. Oplysningspligten efter denne bestemmelse gælder således ikke for:
(...)
...retningslinjer for markedsføring af kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler (såkaldte kviklån, hvor lånets løbetid ikke overstiger 3 måneder). Reglerne gælder endvidere for »enhver markedsføring« af de pågældende kreditaftaler, hvad enten det er kreditgiverne selv eller kreditformidlere, der står for markedsføringen; se ad de sidste særligt § 18, stk. 4.
(...)
Det følger af MFL § 18, stk. 1, at enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som ikke er omfattet af MFL § 19, og som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde følgende standardoplysninger:
(...)
- Side 171 -
...boligkreditaftaler, gælder der ifølge MFL § 19, stk. 1, en udvidet oplysningspligt. Navnlig skal der her også oplyses om pant og anden sikkerhed for kreditten. Enhver markedsføring af boligkreditaftaler, der oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med boligkreditten, skal således indeholde følgende standardoplysninger:
(...)
...virksomheders overholdelse af den finansielle lovgivning – herunder god skik på dette område – men Forbrugerombudsmanden har samtidig fået en parallel tilsyns- og påtalekompetence efter markedsføringsloven. Det er hensigten, at de to myndigheder skal orientere hinanden om de sager, de tager op, så en sag ikke samtidig bliver behandlet af dem begge.
(...)
- Side 172 -
...også, dersom der benyttes angivelser som f.eks. »rentefri kredit« eller »nul gebyrer«, idet der da skal oplyses om eventuelle andre omkostninger, som ikke får det hele til at gå i nul. I øvrigt gælder de almindelige forbrugerregler i MFL §§ 4-7 ved siden af, og navnlig vil en samtidig overtrædelse af §§ 5-6 efter omstændighederne kunne komme på tale.
(...)
- Side 173 -
...stk. 5, rummer en bemyndigelsesbestemmelse, som giver erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om risikooplysninger for kreditaftaler. MFL § 19, stk. 5, giver tilsvarende erhvervsministeren hjemmel til at udstede regler for, hvad der anses for et repræsentativt eksempel efter stk. 2. Disse bemyndigelser er for tiden ikke udnyttet.