- Side 54 -
...kommerciel ejendomsret, og art. 34 TEUF vil derfor ikke være til hinder for, at sådanne bestemmelser her i landet anvendes også mod et firma fra en anden medlemsstat, som lovligt kan benytte samme eller lignende betegnelse i sit hjemland, og som derved forhindres i at markedsføre sig ensartet i hele EU, jf. f.eks. sag C-255/97: Pfeiffer (EU:C:1999:240).
- Side 59 -
...for vildledende efter dette direktivs bestemmelse om sammenlignende reklame, hvis den er vildledende over for forbrugerne efter direktiv 2005/29/EF. Se hertil Palle Bo Madsen i Bernitz og Heide-Jørgensen: Marketing and Advertising Law in a Process of Harmonisation, p. 171 ff. (173 f.), samt f.eks. sag C-562/15: Carrefour Hypermarchés (EU:C:2017:95).
- Side 81 -
...særlige SPF-selskab, som betegnelsen i Danmark var særligt knyttet til (SPF-svin er særligt producerede, sygdomsfri svin, men der forelå heller ikke vildledende produkt- eller kvalitetsangivelser, da svinene faktisk levede op til disse kriterier). Sml. også U 2002.857 SH som omtalt ovenfor (vedrørende uretmæssig angivelse af »referencekunstnere«).
- Side 100 -
...resulterer i visning af konkurrent B’s annonce, uden at B har købt og registreret A’s kendetegn som søgeord – og en sådan visning indebærer ikke, at B handler i strid med markedsføringsloven, selv om B har mulighed for at forhindre det ved angive A’s kendetegn som såkaldt negativt søgeord, jf. Sø- og Handelsrettens dom af 25.6.2020 (BS-58160/2019).
- Side 119 -
...morsomhedens offer. Som anført hos Borcher og Bøggild: Markedsføringsloven, 3. udg., p. 288, burde denne afvejning nok have ført til et andet resultat i sidstnævnte sag, idet ordet »fusk« anvendt med tydelig adresse til en konkurrent må siges at være utilbørligt. Dommerhumoren rakte dog ikke til også at frifinde for overtrædelse af MFL § 22 og VML § 4.
- Side 143 -
...bestilleren (typisk den portrætterede), jf. OHL § 60 (og § 70, stk. 3). Herefter må end ikke den professionelle fotograf, som har taget portrætbilledet, udstille dette (f.eks. i sit butiksvindue) uden at have sikret sig samtykke hertil (hvilket er forskelligt fra § 104 i den norske åndsverklov, hvor dette som udgangspunkt er tilladt for fotografen).
(...)
- Side 150 -
Flere af de nævnte sager ses procederet på, at kendte personers navn og billede reelt er deres forretningskendetegn, og at uhjemlet brug heraf derfor er omfattet af MFL § 22. Heri er der i intet tilfælde givet medhold. U 2002.857 SH holder formentlig en dør på klem.
- Side 176 -
...dette beskyttelsesområde er nu skilt ud og reguleret i en separat lov, jf. nedenfor i kapitel 4, afsnit 4. Navnlig reglen i § 21 om sammenlignende reklame handler dog ikke alene om forholdet mellem erhvervsdrivende, men relaterer sig i høj grad også til andre af lovens regler, som er båret af forbrugerhensyn, herunder vildledningsforbuddet i §§ 5-6.
(...)
Reglerne i MFL §§ 21 og 22 vil blive omtalt nedenfor under pkt. 7.3 og pkt. 7.4. Den særlige arrangementsbeskyttelse berøres under pkt. 7.5, mens diverse andre former for irregulariteter, som vedrører forhold mellem erhvervsdrivende, vil blive samlet op under pkt. 7.6.
- Side 188 -
...skruebit-produkter (placeret på enden af en skruetrækker eller skruemaskine og anvendt til at fæstne skruer med), blot at have til formål at identificere produkternes korrekte anvendelse (de matchende skruestørrelser) uden at have noget selvstændigt udseendemæssigt sigte, og produkterne kunne derfor ikke påberåbe sig nogen beskyttelse efter MFL §§ 3 og 22.
- Side 226 -
Beskyttelsen af forretningskendetegn er i markedsføringsloven specielt reguleret i MFL § 22, der forbyder erhvervsdrivende at benytte forretningskendetegn eller lignende, der ikke tilkommer dem, eller at benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre.
(...)
...regelgrundlag, jf. f.eks. U 2005.1291 H, hvorimod andre afgørelser viser, at MFL § 22 har et selvstændigt indhold. Selve forvekslelighedsbedømmelsen vil ofte være den samme efter markedsføringsloven som efter varemærkelovens, selskabslovens og domænelovens kendetegnsregler, dvs. med vægt på den synsmæssige, lydmæssige og begrebsmæssige lighed, jf.
(...)
- Side 227 -
I sager om misbrug af andres kendetegn trænger bestemmelsen i MFL § 22 sig naturligt på, hvis ikke anden eneretslovgivning (især varemærkeloven) kan finde anvendelse, men man kan efter omstændighederne også her falde tilbage på den almindelige generalklausul i MFL § 3, stk. 1.
(...)
...bestemmelsen, men hænger sammen med den utilfredsstillende navnebeskyttelse i den tidligere firmalov. Efter vedtagelsen af den gældende erhvervsvirksomhedslov (nu lovbkg. nr. 249 af 1.2.2021 med senere ændring) og dennes navnebeskyttelse i § 6 er det mere nærliggende at finde den primære beskyttelse af virksomhedsnavne dér. Men MFL § 22 kan stadig supplere.
(...)
- Side 229 -
...inden det sidstnævnte navn toges i brug. Resultatet og begrundelsen skal ses i lyset af, at »Læsø Uld Design« ikke fandtes i sig selv at have et sådant særpræg, at det ville kunne varemærkeregistreres, at der ved den kortvarige brug næppe kunne antages at være blevet knyttet nogen nævneværdi goodwill til navnet, og at ordet »Læssøe« var et slægtsnavn.
(...)
- Side 230 -
...stk. 2, nr. 10. De to pubber var beliggende henholdsvis Vesterbrogade 2D og Vesterbrogade 2B i København og åbnet i henholdsvis 2018 og 1992. De var opbygget efter to forskellige koncepter – henholdsvis den klassiske engelske og den irske party-pub – og var i væsentlig grad forretningsmæssigt forskellige med forskelligartede tilbud til deres kunder.
(...)
...af eventuelle branche- og vareligheder som et moment i den samlede forvekslelighedsvurdering. Selv om bestemmelsen i § 22 omfatter såvel virksomhedsnavne som varenavne, idet den fungerer som en generel opsamlingsbestemmelse for hele kendetegnsretten, kan momentet dog nok efter omstændighederne spille ind med forskellig vægt i de to nævnte tilfælde.
(...)
...markedsføringslovens kendetegnsregel kan bruges til i almindelighed at fjerne eller udhule speciallovgivningens væsentligste kriterier. Derfor må vareartslighedsbedømmelsen normalt være et centralt moment ved vurderingen af forvekslingsrisikoen i en sag, der efter sin karakter vedrører varemærkerettens område, uanset om sagen udelukkende procederes på MFL § 22.
(...)
- Side 231 -
...tillige indgik i virksomhedsnavnet, da begge varegrupper uanset varernes forskelligheder afsattes til samme køberkreds (hospitaler), og da det første firma i væsentlig grad var kendt under den nævnte betegnelse, fandtes der efter en samlet bedømmelse at bestå en mulighed for forveksling (efter den tidligere regel svarende til nugældende MFL § 22).
(...)
...således i princippet ikke blot de tilfælde, hvor der er en umiddelbar fare for, at den relevante kunde- og omsætningskreds ikke kan se forskel, men også de tilfælde, hvor der pga. store ligheder skabes stærke associationer for beskueren, som derved kan forledes til at tro, at der eksisterer en kommerciel forbindelse mellem kendetegnene/produkterne.
(...)
- Side 232 -
...kendetegnsbeskyttelsens udstrækning efter MFL § 22 følger denne det faktiske forretningsmæssige virkeområde, jf. f.eks. U 1965.738 Ø, hvor firmaet »Møbeltoften« i Randers fandtes beskyttet mod anvendelse af samme betegnelse for et firma på Ærø, da der uanset den stedlige adskillelse var tale om væsentligt sammenfald af såvel møbelart som kundekreds.
(...)
- Side 233 -
...forvekslingsrisikoen måtte betragtes som »så fjerntliggende«, at navnebrugen ikke var i strid med kendetegnsreglen (nu MFL § 22), da parterne henvendte sig til »forskellige målgrupper« og »i alt væsentligt« tilbød investering i »helt forskellige investeringsobjekter«. Sø- og Handelsretten var forinden (også med dommerstemmerne 3-2) nået til det modsatte resultat.
(...)
- Side 234 -
...fejlhenvendelser, og Sø- og Handelsretten fandt derfor uanset den manglende konkurrence mellem parterne, at kendetegnsreglen (nu MFL § 22) var overtrådt. (Højesteret løste konflikten efter navnereglen i selskabsloven og fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til markedsføringslovens kendetegnsregel. Ugeskriftets »hoved« til dommen er vildledende).
(...)
- Side 235 -
...nedsættes, når der er tale om bevidst snyltning eller anden illoyal hensigt. Se hertil U 1975.131 H,214214. Jf. Trolle i U 1975 B, p. 124 ff. (p. 127). U 1980.1050 SH, U 1997.644 Ø og Sø- og Handelsrets dom af 20.2.2001 (V-42-99), hvor »Hjælp Barnet« fandtes at være forveksleligt med »Red Barnet« – hvilket retten var »overbevist om var tilsigtet«.
(...)
- Side 236 -
...modetøjsbutikker for overvejende damer. Derimod fandt Sø- og Handelsretten, at »en samlet bedømmelse af valg af typografi, udformning af facaderne og anvendelse af streamers på vinduerne« måtte føre til, at sagsøgte havde anvendt sit kendetegn på en måde, der var egnet til at fremkalde forveksling, og at kendetegnsreglen (nu MFL § 22) derfor var overtrådt.
(...)
...op i søgeresultatet. Et sådant misbrug, hvor den relevante kundekreds’ kendskab til en konkurrerende virksomhed udnyttes til at tilegne sig denne virksomheds kunder, kan også subsumeres under MFL § 22 (og § 3), jf. U 2011.634 SH, U 2013.242 SH og Sø- og Handelsrettens domme af 16.12.2015 (V-21-15) og af 20.1.2017 (V-80-15), sml. ovenfor pkt. 3.7.1.
- Side 239 -
...herom i Markedsret Del 3. Begge regelsæt er udpræget konkurrencerelaterede og deres beskyttelsesobjekt og beskyttelseskriterier ligger tæt på hinanden og er til dels overlappende. Se f.eks. U 1988.29 H, hvor den varemærkeretlige beskyttelse af Matas’ karakteristiske striber på emballagen blev fastlagt under indtryk af, hvordan varerne blev markedsført.
(...)
...haft nogen helt entydig holdning til dette spørgsmål, og har ofte at være tilbøjelig til at indtage en pragmatisk eller funktionel attitude.216216. Jf. Koktvedgaard: Immaterialretspositioner, p. 353 f. og 389 f., Heide-Jørgensen: Lærebog i konkurrence- og markedsføringsret, 4. udg., p. 378 f., Borcher og Bøggild: Markedsføringsloven, 3. udg., p. 479.
(...)
- Side 240 -
Varemærkeretten har forrang som totalharmoniseret lex specialis i den forstand, at markedsføringsretten ikke kan bruges til at indskrænke mærkeindehaverens lovbestemte enerettigheder, jf. sag C-661/11: Martin Y Paz Diffusion (EU:C:2013:577), men dette udelukker ikke anvendelsen af MFL § 22 (og/eller § 3) som et supplement hertil på egne præmisser.
(...)
...forretningskendetegn, kan den generelle regel om kendetegnsbeskyttelse i markedsføringslovens § 18 [nu § 22] ikke føre til noget andet resultat«. Taget på ordene er dette ikke korrekt, da MFL § 22 har et bredere anvendelsesområde end varemærkeloven. Muligvis mener retten, at markedsføringslovens kendetegnsregel i situationen ikke kunne føre til noget andet resultat?
(...)
...og markedsføringsloven – skønt den supplerende henvisning til markedsføringsloven da reelt er uden betydning for domskonklusionen. I U 2011.2736 H stadfæstede Højesteret Sø- og Handelsrettens dom om overtrædelse af MFL §§ 3, 21 og 22 (dengang §§ 1, 5 og 18) ved uberettiget brug af et slogan, som tillige indebar en – upåanket – krænkelse af VML § 4.
(...)
- Side 241 -
...vedtagelsen af en særlig domænelov (hvor den første fra 2005 nu er afløst af lov nr. 164 af 26.2.2014) skal domænenavne imidlertid ifølge generalklausulen i denne lovs § 25 registreres og anvendes i overensstemmelse med »god domænenavnsskik«. Samtidig er der oprettet en særlig klageinstans, Klagenævnet for Domænenavne, til behandling af domænestridigheder.
(...)
...anvende MFL § 22 på domænetvister, må den nye lovs generalklausul nu på sit område betragtes som lex specialis. I modsætning til markedsføringsloven (og varemærkeloven) kan domænelovens generalklausul tillige finde anvendelse over for privatpersoner, private foreninger m.v. (ikke-erhvervsdrivende), som krænker den nævnte norm for god domænenavnsskik.
- Side 242 -
...beskyttelsen af et kendetegn (som primært skal findes i MFL § 22). Dette gælder navnlig, når talen er om det såkaldte vareudstyr, hvor det er en karakteristisk formgivning, emballering eller udsmykning af varen – eller en kombination heraf – der skaber dennes genkendelighed hos forbrugerne.218218. Jf. Koktvedgaard: Immaterialretspositioner, p. 428 ff.
(...)
- Side 244 -
nende sponsormærker på en anden racerbil af ubestemt mærke. Helhedsindtrykket, der understøttedes af emballagen, gav derved indtryk af, at også den anden bil var en Ferrari, hvorfor der forelå en overtrædelse af MFL § 22, jf. § 3, stk. 1 (dvs. de dagældende regler svarende hertil).
(...)
- Side 245 -
...udgjorde et kendetegn, hvilket var i strid med MFL §§ 3 og 22 (dagældende §§ 1 og 18). Det forhold, at nogle af designelementerne også kunne genfindes hos andre lignende produkter (af Sø- og Handelsretten betegnet som et »branchemæssigt fællessprog«), kunne ifølge landsretten ikke føre til et andet resultat. Se originalen til venstre og kopien til højre:
- Side 257 -
borg – Gør livet lidt grønnere« vil derimod givetvis få lov at passere (og formentlig endda være beskyttet som forretningskendetegn efter varemærkeloven og/eller MFL § 22).
- Side 286 -
...problematiseret, og retspraksis kan efterlade det generelle indtryk, at en overtrædelse eo ipso betragtes som uagtsom.261261. I U 2018.1058 Ø (som stadfæstet ved U 2019.1202 H, uden at Højesteret havde anledning til at tage stilling til tilregnelseskravet) kunne en påstået uklarhed/uenighed om lovbestemmelsens fortolkning ikke føre til et andet resultat.
- Side 294 -
...stk. 1, 1. pkt. Dersom der foreligger en ulovlig B2B-handling efter markedsføringsloven, er det ikke i sig selv en hindring for privat påtale og bødestraf efter MFL § 37, stk. 3, jf. stk. 4, at forholdet også er strafbelagt efter anden lovgivning (særlovgivning), og der ikke er indgivet klage til den pågældende specialmyndighed, jf. U 2021.1305 SH.