Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre
-
1) forbuddets overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som indgås i strid med et forbud, er ugyldige, og
-
2) genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, herunder om tilintetgørelse eller tilbagekaldelse af produkter og om udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser.
Stk. 2 Handlinger i strid med loven er erstatningsansvarspådragende i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Bestemmelsen finder både anvendelse på erhvervsdrivende og forbrugere, der har lidt tab som følge af handlinger i strid med loven. Forbrugere vil endvidere, hvor det er relevant, have adgang til de almindelige misligholdelsesbeføjelser, herunder et afslag i købesummen eller ophævelse af aftalen i overensstemmelse med dansk rets regler om forbrugerbeskyttelse.
Stk. 3 Den, der forsætligt eller uagtsomt krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med loven, skal betale et rimeligt vederlag herfor.
Stk. 4 Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, skal den, der har krænket eller udnyttet en ret i strid med loven, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang det skønnes rimeligt.
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere § 11, stk. 5 Værdipapirhandelsloven § 3, stk. 3 Lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1 Lov om ejendomskreditselskaber § 12, stk. 2 Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 247, stk. 3 Lov om betalingskonti § 15, stk. 1 Forsikringsvirksomhedsloven § 283, stk. 3 Lov om forsikringsformidling § 23, stk. 1 Lov om betalinger § 144, stk. 6 Investeringsforeningsloven § 170, stk. 1