Kapitel 7 1 Fortrolighed m.v.
Hvor hensynet til interesser i deltagende juridiske personer, berørte datterselskaber og driftsenheder samt SCE-selskabet, datterselskaber og driftsenheder tilsiger det, kan deltagende juridiske personer eller SCE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan i konkrete tilfælde pålægge medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og repræsentationsorganet samt særlige sagkyndige, der måtte bistå dem, tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter udløbet af medlemmernes valgperiode.
Stk. 2 SCE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan eller det kompetente organ i en deltagende juridisk person kan undlade at videregive oplysninger til medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, af repræsentationsorganet eller af forretningsudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn til SCE-selskabets interesser, fordi det vil genere eller skade selskabet.
Medarbejderrepræsentanter, herunder medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og repræsentationsorganet, er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
Stk. 2 Beskyttelsen i stk. 1 gælder også for medarbejderrepræsentanter i SCE-selskabets tilsyns- og administrationsorgan.
Hvis der inden 2 år efter registreringen af et SCE-selskab finder ændringer sted i SCE-selskabet, dets datterselskaber eller driftsenheder og ændringerne ville have betydet, at anvendelsen af denne lovs bestemmelser havde ført til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden stiftelsen af SCE-selskabet, skal der finde en ny forhandling om medarbejderindflydelse sted. For denne forhandling gælder,
-
1) at den skal indledes på begæring af repræsentationsorganet eller medarbejderrepræsentanterne i juridiske personer, datterselskaber eller driftsenheder, der bliver en del af SCE-selskabet efter stiftelsen, og
-
2) at denne lovs kapitel 2 finder tilsvarende anvendelse, idet
-
a) »SCE-selskabet, datterselskaber og driftsenheder« erstatter »deltagende juridiske personer«,
-
b) »repræsentationsorganet« eller eventuelle organer nedsat med henblik på gennemførelse af informations- og høringsprocedurer i henhold til § 17, stk. 1, nr. 6, erstatter »det særlige forhandlingsorgan« og
-
c) »datoen for SCE-selskabets registrering« erstattes med »når forhandlingerne afsluttes, uden at en aftale, jf. § 11, er indgået«.
-
Stk. 2 Hvis det godtgøres, at hensigten med ændringer som anført i stk. 1 ikke har været at begrænse medarbejdernes indflydelse, skal der ikke finde en ny forhandling sted.
Stk. 3 Hvis det på andet grundlag end ændringer af SCE-selskabet efter stiftelsen kan fastslås, at hensigten med stiftelsen af SCE-selskabet fortrinsvis har været at begrænse medarbejdernes indflydelse, skal der finde en ny forhandling sted som anført i stk. 1.