En aftale om medarbejderindflydelse, jf. § 11, skal mindst fastsætte følgende:
-
1) Aftalens anvendelsesområde.
-
2) Sammensætningen af samt antallet af medlemmer og fordelingen af pladser i det repræsentationsorgan, der skal være i dialog med SCE-selskabets kompetente organ som led i informationen og høringen af medarbejderne i dette og berørte datterselskaber og driftsenheder.
-
3) Repræsentationsorganets beføjelser og proceduren for information og høring af organet.
-
4) Hyppigheden af repræsentationsorganets møder.
-
5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for repræsentationsorganet.
-
6) De nærmere regler for gennemførelse af informations- og høringsprocedurer, hvis parterne under forhandlingerne beslutter at indføre sådanne i stedet for at nedsætte et repræsentationsorgan.
-
7) Indholdet af ordninger om medbestemmelse, hvis parterne under forhandlingerne beslutter at indføre sådanne, herunder
-
a) det antal medlemmer i SCE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, som medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig,
-
b) de nærmere regler for, hvorledes medarbejderne kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegning af disse medlemmer, og
-
c) disse medlemmers rettigheder.
-
-
8) Aftalens ikrafttrædelsesdato, varighed, tilfælde, hvor aftalen bør genforhandles, og genforhandlingsproceduren.
Stk. 2 Aftalen kan fastsætte ordninger for medarbejderes ret til at deltage i generalforsamlinger eller sektions- eller sektormøder i overensstemmelse med artikel 9 i direktivet om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse og artikel 59, stk. 4, i forordning om statut for det europæiske andelsselskab (SCE).