Hvis højskolen ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 30, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller uddannelses- og forskningsministerens påbud, kan uddannelses- og forskningsministeren midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud til højskolen eller lade tilskud bortfalde, hvis der er indgivet konkursbegæring mod højskolen, hvis højskolen standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at højskolens virksomhed må indstilles.
Stk. 2 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.