Tjenestemænd, der i forbindelse med Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje har valgt at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, bevarer deres status som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved medie- og journalisthøjskolen.
Stk. 2 Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af sammenlægningen af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning.
Stk. 3 Højskolen afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af højskolens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn af statskassen, hvis højskolen ikke har midler til at afholde udgiften.