Tilskud kan ydes til forundersøgelser og til projekter, hvor der etableres et nyt selvstændigt nyhedsmedie, der
-
1) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof,
-
2) senest 6 måneder efter tilsagn om tilskud har en ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk, og
-
3) senest 6 måneder efter tilsagn om tilskud opfylder kravene i § 3, stk. 2, nr. 1 og 3-9.
Stk. 2 Tilskud til etablering kan maksimalt ydes i 3 år.
Stk. 3 Det er en betingelse for opnåelse af tilskud til etablering, at der er rimelig grund til at antage, at det nyhedsmedie, der etableres, efter udløbet af støtteperioden vil kunne blive økonomisk selvbærende.
Stk. 4 I projektperioden kan der ikke samtidig opnås redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller saneringsstøtte til det nyhedsmedie, der etableres.
Stk. 5 Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til etablering, ansøgningers indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.