Forarbejder til Angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven § 2

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Situationen med covid-19 påvirker den globale økonomi markant. Et bredt flertal i Folketinget har allerede vedtaget en række hjælpepakker, som skal holde hånden under blandt andet dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere. Betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og B-skat er midlertidigt blevet udskudt, og angivelses- og betalingsfrister for moms for store virksomheder er også blevet udskudt. Derudover er afgiftsperioder for moms for små og mellemstore virksomheder blevet forlænget, hvilket også medfører, at betalingsfristerne er blevet forlænget.

Med dette forslag ønsker regeringen, at der sker en mere lempelig tilbagevenden til normale betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Regeringen foreslår derfor at udskyde betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms yderligere, således at der sker en mere lempelig tilbagevenden til de normale betalingsfrister, hvorved virksomhedernes likviditet styrkes yderligere. Forslaget er i tråd med anbefalingerne fra den økonomiske ekspertgruppe, som regeringen har nedsat.

For det første foreslås, at betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober 2020 udskydes med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned. Der er allerede ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 gennemført en udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne april, maj og juni 2020 med fire måneder. De udskudte betalingsfrister for disse måneder vil være identiske med betalingsfristerne for månederne august, september og oktober 2020. Betalingerne for august, september og oktober 2020 vil derfor resultere i dobbeltbetalinger for virksomhederne. Med den foreslåede udskydelse af betalingsfristerne for august, september og oktober 2020 vil disse betalingsfrister blive udskudt til 1. halvår af 2021, hvilket vil give virksomhederne bedre tid til at konsolidere sig igen, og ud over datoer med dobbeltbetalinger undgås tillige, at der tre måneder i træk vil være to betalinger inden for samme måned. Med en sådan udfasningsmodel vil måneder med to betalinger i stedet optræde hver anden måned.

Derudover foreslås det, at betalingsfristerne for virksomheder, der afregner moms månedligt, udskydes for månederne juli og august 2020 med henholdsvis 15 og 7 dage, således at de månedsafregnende virksomheder får en mere lempelig overgang til de normale betalingsfrister. For mellemstore virksomheder foreslås det, at momsperioderne bestående af tredje og fjerde kvartal sammenlægges, hvorved betalingsfristen for tredje kvartal udskydes til at være sammenfaldende med betalingsfristen for fjerde kvartal.

For det andet ønsker regeringen ved lovforslaget at indføre en række nye, midlertidige tiltag for bl.a. at afbøde nogle af de skattemæssige konsekvenser, som bl.a. udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen oplever som følge af de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredning af covid-19, og som bl.a. har sat begrænsninger for, hvor en person kan opholde sig, hvor et arbejde kan udføres fra, og hvordan en virksomhed kan drive forretning.

Det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ordning, der har til formål at hjælpe de personer, der har bopæl (f.eks. sommerhus) i Danmark, og som bliver fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de opholder sig i Danmark under situationen med covid-19 i en periode, der overstiger 3 sammenhængende måneder, eller i perioder, der medfører, at de samlede ophold i Danmark overstiger 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, eller som arbejder under opholdet i Danmark.

Det foreslås endvidere at indføre en valgfri midlertidig ordning, der har til formål at hjælpe de personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og som mister den lempelige beskatning af deres udenlandske lønindkomst efter ligningslovens § 33 A, hvis de under situationen med covid-19 opholder sig i Danmark over 42 dage i en 6-måneders periode eller udfører arbejde under opholdet i Danmark, der ikke anses som nødvendigt arbejde.

De to midlertidige ordninger vil typisk hjælpe de udlandsdanskere og udstationerede, der pga. situationen med covid-19 opholder sig i Danmark i en længere periode – enten fordi de vælger at opholde sig i Danmark i stedet for i deres primære bopælsland, f.eks. fordi de har familie her i landet, eller fordi de er strandet i Danmark, f.eks. fordi de var på ferie her i landet inden situationen med covid-19 og ikke kunne rejse tilbage til bopælslandet som følge af lukkede grænser. Den midlertidige lempelse af ligningslovens § 33 A vil herudover bl.a. hjælpe de danske virksomheder, der har danske medarbejdere, som er udstationeret i udlandet.

Derudover foreslås en række midlertidige lempelser af den særlige beskatningsordning for forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen). Virksomheder, forskningsinstitutioner og personer, som anvender forskerskatteordningen, oplever visse udfordringer med at opfylde betingelserne i ordningen som følge af situationen med covid-19. Manglende opfyldelse af betingelserne vil i de fleste tilfælde betyde, at en forsker eller nøglemedarbejder ikke kan fortsætte med at anvende ordningen, idet forskeren eller nøglemedarbejderen i medfør af en værnsregel vil blive udelukket fra at anvende ordningen i 10 år. Regeringens midlertidige tiltag på dette område har derfor til formål at sikre, at der ikke som følge af situationen med covid-19 er nogen, der bliver udelukket fra at kunne anvende ordningen som følge af tvunget ophold i udlandet, eller at danske virksomheder mister nøglemedarbejdere som følge af en midlertidig lønnedgang eller likviditetsproblemer.

Ved lovforslaget forslås herudover at rette nogle fejl i bilag 1 til lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien, som er sket i forbindelse med optrykningen under folketingsbehandlingen. Herved sikres, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten implementeres korrekt med virkning fra den 1. januar 2020, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten fik virkning.

Ved lovforslaget foreslås endelig at rette to forkerte datoer i værnsreglen i § 3 i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

2.1.1. Gældende ret

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skatteministeren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

5) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøntet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21. juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gælder for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskattelovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.

I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudlønnede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er der for månederne april, maj og juni 2020 gennemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i § 1 bestemt, at den sidste rettidige betalingsdag efter opkrævningslovens § 2, stk. 5, for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne fra og med april 2020 til og med juni 2020 udskydes til den 10. i den femte måned efter afregningsperioden, jf. dog stk. 2. I stk. 2 er bestemt, at hvis den sidste rettidige betalingsdag er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige betalingsdag.

I § 2 er det bestemt, at den sidste rettidige betalingsdag efter opkrævningslovens § 2, stk. 6, for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne fra og med april 2020 til og med juni 2020 udskydes til sidste bankdag i den fjerde måned efter den måned, som indkomsten vedrører.

Endelig er det i § 3 bestemt, at for indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 ikke anvendelse.

Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., fremgår, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

På side 4 fremgår desuden, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

2.1.2. Den foreslåede ordning

For at imødekomme virksomheders behov for yderligere likviditetsforstrækning foreslås en udskydelse af betalingsfristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober 2020 med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned, således at små og mellemstore virksomheder, hvorved i denne sammenhæng forstås indeholdelsespligtige virksomheder, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil skulle betale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for august 2020 senest den 29. januar 2021, for september 2020 senest den 31. marts 2021 og for oktober 2020 senest den 31. maj 2021. For store virksomheder, hvorved i denne sammenhæng forstås indeholdelsespligtige virksomheder, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, foreslås, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for august 2020 vil skulle betales senest den 15. januar 2021, for september 2020 foreslås betalingen at skulle ske senest den 16. marts 2021, mens betalingen for oktober 2020 foreslås at skulle ske senest den 17. maj 2021.

De foreslåede sidste rettidige betalingsdage for månederne august, september og oktober 2020 indebærer, at udskydelsesordningen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udfases således, at der undgås dage med dobbeltbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom måneder med to betalinger alene vil optræde hver anden måned.

Den allerede vedtagne udskydelse af betalingsfristerne for april, maj og juni 2020, jf. lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, til henholdsvis den 10. september, den 12. oktober og den 10. november 2020 for små og mellemstore virksomheder og til henholdsvis den 31. august, den 30. september og den 30. oktober 2020 for store virksomheder medfører således efter de gældende regler en dobbeltbetaling, da disse datoer også er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober 2020.

Som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1 om gældende ret anføres i lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås det ligeledes at fastholde disse indberetningsfrister.

De foreslåede nye betalingsfrister for små og mellemstore virksomheder, dvs. virksomheder, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, kan illustreres således:

De foreslåede nye betalingsfrister for store virksomheder, dvs. virksomheder, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, kan illustreres således:

Som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1 om gældende ret anføres i lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.

2.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og betaling af moms og forlængelse af afgiftsperioder

2.2.1. Gældende ret

I henhold til momslovens § 57, stk. 2, afregner store virksomheder moms månedligt. Ved store virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 50 mio. kr. årligt. Momsen skal angives senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb. Falder den 25. på en banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Mellemstore virksomheder og nyregistrerede virksomheder afregner moms kvartalsvis, jf. momslovens § 57, stk. 3. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men højst udgør 50 mio. kr. årligt. Momsen skal angives senest to måneder efter afgiftsperiodens udløb.

I henhold til opkrævningslovens § 2, stk. 4, skal indbetaling af momsen for en afgiftsperiode ske senest ved angivelsesfristens udløb, hvorfor angivelse og betaling normalt sker samtidig.

Hvis en virksomhed for en momsperiode har et negativt momstilsvar, udbetales den overskydende moms til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. En virksomheds momstilsvar er forskellen på momsen opkrævet af virksomhedens salg (salgsmoms), og den moms, virksomheden har betalt for sine indkøb (købsmoms), og som er fradragsberettiget. En virksomhed har et negativt momstilsvar, hvis virksomhedens købsmoms overstiger salgsmomsen i afgiftsperioden. Udbetalingen sker ved, at virksomheden angiver det negative momstilsvar til Skatteforvaltningen. I henhold til opkrævningslovens § 12, stk. 2, udbetaler Skatteforvaltningen som udgangspunkt det negative tilsvar senest 3 uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget angivelsen. Dog kan beløbet tilbageholdes og modregnes i en igangværende, men endnu ikke angivet afregningsperiodes positive momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt angivelse af moms.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er der for månederne marts, april og maj 2020 gennemført en midlertidig udskydelse af angivelsesfristen for moms for månedsafregnede virksomheder, og afgiftsperioderne for første og andet kvartal 2020 er blevet lagt sammen. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforbedring i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i § 5 bestemt, at fristen for angivelse af moms i henhold til momslovens § 57, stk. 2, udskydes for månederne fra og med marts 2020 til og med maj 2020 til den 25. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb.

I forlængelse heraf er det i § 6 bestemt, at beløb, som skal udbetales til en virksomhed efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, uanset opkrævningslovens § 12, stk. 4, ikke kan tilbageholdes, som følge af at en angivelse for en afsluttet afregningsperiode ikke er indgivet, når angivelsen for afregningsperioden er omfattet af de udskudte angivelsesfrister i § 5, og den udskudte angivelsesfrist for perioden ikke er udløbet.

I § 7 er det bestemt, at for virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i første og andet kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges første kvartal med andet kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. september 2020, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at for virksomheder, der afregner moms månedligt, forlænges afregningsperioden for juli 2020 med 15 dage og for august 2020 med 7 dage. Det bevirker, at der sker en gradvis indfasning af de normale angivelses- og betalingsfrister, hvorved månedsafregnende virksomheder ikke vil skulle afregne moms for to måneder inden for kort tid

Efter forslaget vil momsen for juli 2020 senest skulle angives og afregnes den 9. september 2020 fremfor den 25. august 2020 efter de gældende regler. Momsen for august 2020 foreslås efter forslaget at skulle udskydes til angivelse og afregning senest den 2. oktober 2020 fremfor den 25. september 2020. Momsen for september 2020 skal angives og afregnes efter de gældende frister senest den 26. oktober 2020, idet den 25. oktober er en søndag.

De foreslåede nye betalingsfrister for store virksomheder, dvs. virksomheder, der omfattes af momslovens § 57, stk. 2, kan illustreres således:

Forslaget om at udskyde angivelsesfristen for månedsafregnende virksomheder udskyder ikke Skatteforvaltningens frist for at udbetale negativt momstilsvar til virksomhederne. Er virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden negativt, kan virksomheden således ligesom efter de gældende regler, angive det negative momstilsvar til Skatteforvaltningen, så snart afgiftsperioden er udløbet. Herved vil virksomheden som udgangspunkt få den overskydende moms tilbage senest 3 uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget angivelsen, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms. En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftspligtige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En afgiftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget for tilsvaret for afgiftsperioderne marts, april eller maj 2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der herefter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister, der foreslås for disse måneder, jf. ovenfor.

I henhold til momsdirektivet må angivelsesfristen højest være 2 måneder. Det betyder, at momsen skal betales senest 2 måneder efter udløbet af afgiftsperioden. Det er således ikke muligt at forlænge angivelsesfristen yderligere for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, da de allerede har en betalingsfrist på 2 måneder. Det er i Skatteforvaltningens it-systemer ikke muligt med kort varsel at adskille angivelses- og betalingsfristen.

For virksomheder, der er kvartalsafregnende, foreslås det derfor, at afgiftsperioden bestående af tredje og fjerde kvartal i kalenderåret 2020 sammenlægges. En sammenlægning af afgiftsperioden for tredje og fjerde kvartal af 2020 vil betyde, at fristen for angivelse og betaling af momsen for tredje kvartal udskydes fra den 1. december til den 1. marts 2021. En virksomhed kan undgå, at de to momsperioder sammenlægges ved at indgive en angivelse for tredje kvartal senest den 1. december 2020.

2.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt

2.3.1. Gældende ret

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer med bopæl her i landet fuldt skattepligtige til Danmark. Personer med dansk bopæl bliver først fuldt skattepligtige til Danmark, når de tager ophold her i landet, dog ikke ved kortvarige ophold pga. ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Ifølge praksis udløser uafbrudt ophold her i landet af en varighed op til 3 måneder, eller samlede ophold på i alt op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke fuld skattepligt, medmindre personen udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Personer med bopæl i Danmark, der udfører erhvervsmæssig aktivitet, mens de opholder sig i Danmark, bliver som udgangspunkt fuldt skattepligtige, fordi der ikke er tale om ferie eller lignende, medmindre arbejdet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter.

Konsekvensen af den fulde skattepligt er, at personen bliver skattepligtig til Danmark efter danske regler af sin globalindkomst, dvs. af indkomst fra hele verden.

Hvis personen er hjemmehørende i et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil aftalen dog typisk begrænse Danmarks ret til at beskatte indkomst fra kilder uden for Danmark. Danmark vil i disse tilfælde typisk kun have ret til at beskatte indkomst med kilde fra Danmark, f.eks. udbytte fra danske aktier eller lønindkomst for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Den fulde skattepligt vil med andre ord som udgangspunkt ikke føre til beskatning af andre indkomster end dem, der i forvejen ville være omfattet af begrænset skattepligt efter interne danske regler.

Er personen hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil Danmark som udgangspunkt have ret til at beskatte indkomsten, men vil i de tilfælde, hvor det er aftalt, at kildelandet kan beskatte en given indkomst, skulle give nedslag i den danske skat for den betalte udenlandske skat, dog højst den danske skat af den pågældende indkomst (såkaldt creditlempelse). I tilfælde, hvor det er aftalt, at en given indkomst kun kan beskattes i kildelandet, vil Danmark ikke beskatte indkomsten. Indkomsten vil dog indgå ved beregningen af den danske skat af den øvrige indkomst og får dermed progressionsvirkning (såkaldt exemption med progressionsforbehold).

Hvis Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med bopælslandet, vil Danmark efter interne skattepligtsregler have en ubetinget ret til at beskatte personens globale indkomst, men vil i et vist omfang lempe for udenlandske skatter af indkomsten. I dette tilfælde vil den fulde skattepligt med andre ord som udgangspunkt føre til, at personen også bliver skattepligtig af indkomst, der ikke i forvejen er omfattet af begrænset skattepligt efter interne danske regler.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Der foreslås en midlertidig lempelse af reglerne for indtræden af fuld skattepligt, der vil gøre det muligt for personer med bopæl i Danmark at vælge, at der ikke indtræder fuld skattepligt ved uafbrudt ophold i Danmark over 3 måneder og samlede ophold over 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Perioden svarer bl.a. til perioden for den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. lov nr. 473 af 22. april 2020.

Det foreslås, at valget skal medføre, at der vil kunne udføres arbejde i Danmark i den angivne periode, uden at der indtræder fuld skattepligt. Dette gælder, selv om det udførte arbejde ikke anses for enkeltstående eller sporadisk. Det foreslås endvidere, at valget skal medføre, at den del af lønindkomsten og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet, vil blive begrænset skattepligtig til Danmark. Dette gælder uanset, om personen arbejder eller holder ferie under opholdet i Danmark i den angivne periode, og uanset at arbejdet her i landet ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode for en udenlandsk arbejdsgiver. Det foreslås, at valget skal træffes senest den 1. maj 2021, og at valget skal kunne omgøres til og med den 30. juni 2022. Det bemærkes, at Danmarks ret til at beskatte indkomsten i den angivne periode kan være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Formålet med den midlertidige lempelse af reglerne om fuld skattepligt er at hjælpe de personer, der har bopæl (f.eks. sommerhus) i Danmark, og som pga. situationen med covid-19 bliver fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de opholder sig i Danmark i en periode, der overstiger 3 sammenhængende måneder, eller i perioder, der medfører, at de samlede ophold i Danmark overstiger 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, eller udfører arbejde under opholdet i Danmark, der ikke kan anses for enkeltstående eller sporadisk. Det vil typisk være personer, der vælger at opholde sig i Danmark i stedet for i deres primære bopælsland, f.eks. fordi de har familie her i landet, eller personer, der er strandet i Danmark, f.eks. fordi de var indrejst på ferie her i landet, inden situationen med covid-19 opstod og ikke kunne rejse tilbage til bopælslandet som følge af lukkede grænser.

Fuld skattepligt vil primært få betydning for personer, der er bosat i lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, f.eks. De Forenede Arabiske Emirater, Monaco, Frankrig og Spanien og for personer, der foruden at blive fuldt skattepligtige til Danmark også bliver hjemmehørende her efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Lempelsen af reglerne om fuld skattepligt vil f.eks. betyde, at en person, der bor fast i Dubai, men som ejer en lejlighed i Danmark, vil kunne vælge at blive omfattet af de lempelige regler og dermed ikke vil blive fuldt skattepligtig til Danmark ved ophold i Danmark, der overskrider 180 dage i et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Personen vil også kunne arbejde i Danmark i den angivne periode, men vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig i Danmark.

2.4. Midlertidig lempelse af regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst

2.4.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 33 A kan en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark, f.eks. en person med bopæl og familie her i landet, få nedsat skatten af lønindkomst under ophold uden for riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i mindst 6 måneder. Skattenedsættelsen er betinget af, at ophold her i riget har en sammenlagt varighed af højst 42 dage inden for enhver 6-måneders-periode, og at opholdene skyldes nødvendigt arbejde her i riget med direkte forbindelse til udlandsopholdet, ferie eller lignende.

Skattenedsættelsen medfører som hovedregel, at de omfattede personer ikke skal betale dansk skat af lønindkomsten. I de tilfælde, hvor Danmark er tillagt den fulde beskatningsret til indkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog betales halv dansk skat. Skattenedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet.

Et udlandsophold afbrydes, hvis personen opholder sig over 42 dage i Danmark i enhver 6-måneders periode, eller hvis personen udfører arbejde under opholdet, der ikke opfylder betingelserne for at være nødvendigt arbejde her i riget.

En afbrydelse af udlandsopholdet vil især få betydning for dem, der er udstationeret til et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med f.eks. De Forenede Arabiske Emirater. Afbrydes udlandsopholdet for sådanne personer, vil det medføre, at de vil skulle betale dansk skat af lønnen fra starten af opholdet i Danmark, til personen påbegynder et nyt ophold i udlandet, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A. For personer, som har arbejdet under 6 måneder i udlandet, inden opholdet afbrydes, vil hele lønindkomsten fra arbejdet i udlandet blive beskattet i Danmark.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås midlertidigt at lempe betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 33 A. Den foreslåede midlertidige ordning medfører, at fuldt skattepligtige personer ved anvendelsen af ligningslovens § 33 A vil kunne vælge at se bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet i arbejdslandet genoptages, dog senest til og med den 30. juni 2020. Perioden svarer bl.a. til perioden for den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. lov nr. 473 af 22. april 2020.

Vælges det at blive omfattet af den midlertidige ordning vil der desuden kunne udføres arbejde under opholdet i Danmark i den angivne periode uden, at det afbryder udlandsopholdet. Skattenedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til opholdet i Danmark i den angivne periode. Dette gælder uanset, om der udføres arbejde eller holdes ferie under opholdet. Det foreslås, at valget skal træffes senest den 1. maj 2021, og at valget skal kunne omgøres til og med den 30. juni 2022.

Formålet med den midlertidige lempelse af betingelserne i ligningslovens § 33 A er at hjælpe de personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og som pga. situationen med covid-19 mister den lempelige beskatning af deres udenlandske lønindkomst, hvis de opholder sig i Danmark over 42 dage i en 6-måneders periode. Det vil typisk være personer, der vælger at opholde sig i Danmark under situationen med covid-19, f.eks. fordi de har familie her i landet, eller personer, der er strandet i Danmark, f.eks. fordi de var indrejst på ferie her i landet inden situationen med covid-19 opstod og ikke kunne rejse tilbage til arbejdslandet. Den midlertidige ordning vil bl.a. hjælpe de danske virksomheder, der har danske medarbejdere, som er udstationeret i udlandet.

Lempelsen af ligningslovens § 33 A vil f.eks. betyde, at en person, der er udstationeret fra en dansk virksomhed til Hong Kong, vil kunne vælge at blive omfattet af de lempelige regler og dermed vil kunne opholde sig og arbejde i Danmark i op til 3 måneder og 23 dage under situationen med covid-19, uden at udlandsopholdet anses for afbrudt. Personen vil dog skulle beskattes i Danmark af den del af lønindkomsten, der kan henføres til den del af den angivne periode, hvor personen har opholdt sig i Danmark.

2.5. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen

2.5.1. Gældende ret

Visse forskere og andre højtkvalificerede medarbejdere (nøglemedarbejdere) kan vælge at blive beskattet efter en særlig lempelig ordning, når de kommer til Danmark for at arbejde. Forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F medfører, at medarbejderens lønindkomst pålignes en bruttoskat på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i op til syv år.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at forskerskatteordningen kan anvendes. Det kan f.eks. nævnes, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke må have været skattepligtig til Danmark efter de almindelige skatteregler i de seneste 10 år forud for ansættelsen, og at lønindkomsten som udgangspunkt skal kunne beskattes i Danmark.

For forskere og nøglemedarbejdere, der er fuldt skattepligtige til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, betyder det, at arbejde i udlandet ikke må udføres under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til lønindkomsten overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. Det vil f.eks. kunne ske, hvis en forsker eller nøglemedarbejder opholder sig i det andet land i mere end 183 dage inden for en 12-månedersperiode, eller hvis vedkommende er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver til at udføre arbejde i arbejdsgiverens faste driftssted i Danmark, og personen udfører arbejde i det land, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende.

Forskere og nøglemedarbejdere, der ikke er fuldt skattepligtige, skal efter praksis som minimum udføre arbejde i Danmark 1-2 gange om måneden for at kunne anses for at være begrænset skattepligtige af deres lønindkomst. Såfremt skattepligten ophører, vil forskeren eller nøglemedarbejderens lønindkomst overgå til udenlandsk beskatning, og forskerskatteordningen vil ikke længere kunne anvendes.

For at kunne omfattes af forskerskatteordningen skal nøglemedarbejdere inden for kalenderåret i gennemsnit have en løn på minimum 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau) efter fradrag af ATP (vederlagskravet). Der kan alene dispenseres fra vederlagskravet, hvis manglede opfyldelse af kravet skyldes en periode med nedsat eller ingen løn som følge af barselsorlov.

For forskere og nøglemedarbejdere, der allerede er omfattet af forskerskatteordningen, gælder endvidere en regel om, at vedkommende kan indgå et nyt ansættelsesforhold, der kan omfattes af forskerskatteordningen, hvis det nye ansættelsesforhold tiltrædes senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse.

2.5.2 Den foreslåede ordning

Som følge af situationen med covid-19 kan virksomheder, forskningsinstitutioner og personer, som anvender forskerskatteordningen, opleve visse udfordringer med at opfylde betingelserne i forskerskatteordningen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en forsker eller nøglemedarbejder, som følge af situationen med covid-19, er nødt til at opholde sig i eller uden for Danmark i en længere periode, eller hvis virksomhed for en periode er nødt til at bede nøglemedarbejdere om at gå ned i løn. Det foreslås derfor at se bort fra en række forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

For det første foreslås, at der i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra ophør af begrænset skattepligt ved vurderingen af, om en forsker eller nøglemedarbejder er skattepligtig til Danmark, såfremt ansættelsesforholdet er indgået senest den 8. marts 2020.

Situationen med covid-19 medfører store begrænsninger i en persons mulighed for at bevæge sig frit mellem forskellige lande. Myndighedernes anbefalinger og restriktioner har stor betydning for, hvor en person opholder sig og udfører sit arbejde, mens Danmark – og store dele af Europa og resten af verden – er lukket ned. Såfremt en forsker eller nøglemedarbejder ikke kan komme til Danmark eller ikke kan udføre sit arbejde i Danmark som følge af situationen med covid-19, vil det medføre risiko for, at vedkommende ikke længere vil kunne anvende forskerskatteordningen. Såfremt forskeren eller nøglemedarbejderens lønindkomst herved overgår til beskatning efter de almindelige regler, eller den pågældende har anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil vedkommende endvidere i 10 år blive udelukket fra at kunne anvende en eventuel resterende periode på ordningen.

Ved muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør foreslås det således, at der i tilfælde, hvor en forsker eller nøglemedarbejder ikke har anden skattepligtig indkomst til Danmark, skal kunne skabes sikkerhed for, at ansættelsesforholdet vil kunne opretholdes uden ændrede skattemæssige konsekvenser, hvis forskeren eller nøglemedarbejderen ønsker det. Har forskeren eller nøglemedarbejderen anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør yderligere sikre, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke vil blive udelukket fra at anvende en resterende periode på ordningen i 10 år. Såfremt der ses bort fra skattepligtens ophør, vil forskerskatteordningen efter forslaget fortsat skulle finde anvendelse, således at en periode, hvor der ses bort fra skattepligtens ophør, tæller med ved opgørelse af maksimumperioden under ordningen.

For det andet foreslås, at der i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra ophold i et andet land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, ved vurderingen af, om beskatningsretten til en forsker eller nøglemedarbejders lønindkomst er overgået til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 dage inden for kalenderåret. Det er en betingelse, at ansættelsesforholdet er indgået forud for den nævnte periode.

Den foreslåede mulighed for at se bort fra ophold i udlandet både for fuldt og begrænset skattepligtige skaber sikkerhed for, at et ansættelsesforhold kan fortsættes uden skattemæssige konsekvenser, og samtidig sikres, at der ikke er nogen, der bliver udelukket fra at kunne anvende forskerskatteordningen som følge af ophold i udlandet under situationen med covid-19.

For det tredje foreslås, at der i perioden fra og med den 9. marts til den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra manglende opfyldelse af vederlagskravet, således at en medarbejder fortsat kan være omfattet af forskerskatteordningen, hvis vederlagskravet er opfyldt i den øvrige del af kalenderåret, efter samme model som allerede gælder i barselsperioder. Det er en betingelse, at ansættelsesforholdet er indgået forud for den nævnte periode.

Situationen med covid-19 har medført økonomisk nedgang for mange virksomheder, hvilket kan skabe udfordringer i forhold til at kunne udbetale en løn til nøglemedarbejdere, der opfylder vederlagskravet. Samtidig kan medarbejdere opleve at måtte acceptere en lønnedgang for at kunne beholde deres arbejde. Manglende opfyldelse af vederlagskravet kan føre til, at nøglemedarbejderens lønindkomst overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvilket betyder, at medarbejderen i 10 år vil blive forhindret i at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen.

Muligheden for at se bort fra vederlagskravet vil kunne bidrage til, at danske virksomheder ikke mister nøglemedarbejdere pga. likviditetsproblemer, og at der ikke er medarbejdere, der bliver udelukket fra at kunne anvende forskerskatteordningen som følge af situationen med covid-19.

Endelig foreslås i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 en forlængelse af den periode, der efter gældende regler udgør en måned, som accepteres fra ophøret af en ansættelse, som er omfattet af forskerskatteordningen, til påbegyndelsen af en ny ansættelse, som kan omfattes af ordningen. Et nyt ansættelsesforhold, der skulle have været tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020, vil således kunne omfattes af forskerskatteordningen, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest en måned efter den nævnte periodes udløb, dvs. den 1. august 2020.

Såfremt en forsker eller nøglemedarbejder afskediges og/eller bliver forhindret i at tiltræde et nyt ansættelsesforhold inden for en måned som følge af situationen med covid-19, kan der opstå en situation, hvor lønindkomsten overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvorved forskeren eller nøglemedarbejderen ikke vil kunne tiltræde den nye ansættelse, fordi vedkommende i 10 år vil blive udelukket fra at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen.

Den foreslåede mulighed for at give forskeren eller nøglemedarbejderen en periode på mere end en måned, inden det nye ansættelsesforhold skal tiltrædes, vil skulle sikre, at der ikke er nogen, der udelukkes fra at kunne anvende forskerskatteordningen, i tilfælde hvor ansættelsen er udskudt som følge af situationen med covid-19, eller i tilfælde hvor en forsker eller nøglemedarbejder afskediges, men situationen med covid-19 forhindrer udrejse af Danmark og/eller mindsker chancen for hurtigt at finde nyt arbejde i Danmark, som vil kunne omfattes af forskerskatteordningen.

2.6. Rettelser af bilag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien

2.6.1. Gældende ret

Folketinget har den 15. november 2018 vedtaget forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien (Folketingstidende 2018-19, A, L 31 som fremsat), jf. lov nr. 1291 af 21. november 2018. Lovens bilag 1 indeholder en dansk version af den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er indgået mellem Danmark og Armenien. Der er i bilaget imidlertid nogle fejl i form af tekstudfald, som indebærer, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Armenien ikke er blevet korrekt implementeret.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der rettes op på fejlene i bilag 1, således at der sikres en fuldt korrekt implementering af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Armenien, som det oprindeligt var formålet med vedtagelsen af forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien.

2.7. Rettelse af to datoer i lov om forhøjelse af afgiften på tobak

2.7.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne for tobak forhøjet ad to omgange. Første gang den 1. april 2020 og anden gang den 1. januar 2022. I forbindelse med forhøjelsen af tobaksafgifterne, blev der indsat en værnsregel, hvor der blandt andet blev sat et loft over, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheder kunne lade overgå til forbrug til den eksisterende afgiftssats i perioderne op til hver afgiftsforhøjelse. Der er imidlertid en fejl i to datoer i værnsreglen.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der rettes op på fejlene i værnsreglen, således at de to datoer bliver korrekte.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2020 og ca. 185 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 10 mio. kr. i 2020 og ca. 105 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1. Forslaget skønnes at have begrænset varig provenumæssig virkning.

Der skønnes ingen økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 3,6 mio. kr. i 2020, 2,1 mio. kr. i 2021, 0,5 mio. kr. i 2022 og 0,4 mio. kr. årligt i 2023-2025.

3.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

På baggrund af de senest tilgængelige oplysninger skønnes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag at udgøre ca. 41 mia. kr. i gennemsnit for månederne august, september og oktober 2020. Heraf skønnes i gennemsnit ca. 25 mia. kr. at vedrøre arbejdsgivere m.v., som får udskudt betalingsfristen.

Den foreslåede yderligere midlertidige udskydelse af betalingsfristerne vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2020 og ca. 160 mio. kr. i 2021 ved en rente på 0,5 pct., jf. tabel 2. Denne rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspejler skøn for rentetab og øget kreditrisiko. Efter tilbageløb i form af selskabsskat, aktieindkomstskat og moms og afgifter skønnes mindreprovenuet til ca. 5 mio. kr. i 2020 og ca. 105 mio. kr. i 2021. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 5 mio. kr. i 2020 og ca. 90 mio. kr. i 2021. Der skønnes et umiddelbart mindreprovenu i finansåret 2020 på ca. 10 mio. kr.

Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Lovforslagets dele om foreslåede udskydelser af betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 2,1 mio. kr. i 2020 og 0,1 mio. kr. årligt i 2021-2025 som følge af vejledning, sagsbehandling og systemtilpasninger.

3.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og betaling af moms og forlængelse af afgiftsperioder

Med forslaget får store virksomheder med en momspligtig omsætning over 50 mio. kr. en forlængelse af betalingsfristen og dermed den gennemsnitlige kredittid med henholdsvis 15 dage ved afregning af moms for juli 2020 og 7 dage ved afregning af moms for august 2020. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at momsindbetalinger for store virksomheder med positive momstilsvar i gennemsnit udgør 32,5 mia. kr. pr. måned i den resterende del af 2020 på baggrund af seneste konjunkturvurdering fra maj 2020.

For mellemstore virksomheder med en omsætning mellem 5 og 50 mio. kr. vil afregning af afgiftsperioden vedrørende 3. kvartal 2020 blive sammenlagt med afregningen vedrørende 4. kvartal 2020, hvormed afregningen af 3. kvartal udskydes med 90 dage. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at momsindbetalinger for mellemstore virksomheder med positive momstilsvar vil udgøre ca. 18 mia. kr. i 3. kvartal 2020.

Der er lagt en summarisk opgjort rente på 0,5 pct. p.a. til grund for provenuvurderingen, hvilket hovedsageligt afspejler den øgede kreditrisiko, som staten påtager sig ved udskydelsen af betalingsfristen.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021. Der er ved opgørelse af tilbageløb og adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i standardforudsætninger for ændringer i selskabsskattegrundlaget. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærdsvirkninger skønnes at udgøre 5 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes at være begrænset.

Forslaget vedrørende sammenlægning af afregningen af moms for tredje og fjerde kvartal for mellemstore virksomheder medfører en forøgelse af skatteudgiften vedrørende forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder med 20 mio. kr. i 2021.

Der henvises til afsnit 3.1 vedrørende vurderingen af de administrative omkostninger for Skatteforvaltningen.

3.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt

Den del af lovforslaget, der vedrører en lempelse af reglerne om fuld skattepligt, indebærer, at personer, der som følge af situationen med covid-19 opholder sig i Danmark, ikke utilsigtet bliver fuldt skattepligtige til Danmark.

Forslaget indebærer, at der gives afkald på skatteindtægter, der var tilfaldet Danmark, hvis den berørte persongruppe var blevet fuldt skattepligtige til Danmark. Forslaget indebærer derfor et mindreprovenu svarende til forskellen mellem den skat, som den berørte persongruppe ville skulle betale ved fuld skattepligt til Danmark, og den skat, som den berørte persongruppe skal betale ved uændret at være begrænset skattepligtig i Danmark, herunder begrænset skattepligtig af lønindkomst og honorarer efter den midlertidige ordning.

Lovforslagets del om lempelse af regler om fuld skattepligt og lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,7 mio. kr. i 2020, 0,8 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. i 2022, 0,3 mio. kr. i 2023-2024 og 0,3 mio. kr. i alt i 2025-2026 til vejledning, kommunikation og systemtilretninger. Vurderingen er behæftet med usikkerhed.

3.4. Midlertidig lempelse af regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst

Den del af lovforslaget, der vedrører en lempelse af ligningslovens § 33 A, indebærer, at personer, der som følge af situationen med covid-19 opholder sig i Danmark, og som normalt ville være omfattet af lavere beskatning efter ligningslovens § 33 A, ikke utilsigtet bliver pålagt hårdere beskatning. Løn under opholdet i Danmark under situationen med covid-19 vil ikke være omfattet af lempeligere beskatning efter ligningsloven § 33 A.

Forslaget indebærer, at der gives afkald på skatteindtægter, der var tilfaldet Danmark, hvis den berørte persongruppe, som følge af situationen med covid-19, ikke længere opfyldte kravene til lempeligere beskatning efter ligningslovens § 33 A. Forslaget indebærer derfor et mindreprovenu svarende til forskellen mellem den skat, som den berørte persongruppe ville skulle betale uden lempelse efter ligningslovens § 33 A, og den skat, som den berørte persongruppe skal betale ved fortsat at være omfattet af nedsat beskatning efter ligningslovens § 33 A.

Der henvises til afsnit 3.3 vedrørende vurderingen af de administrative omkostninger for Skatteforvaltningen af lovforslagets del om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst.

3.5. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen

Den del af lovforslaget, der vedrører forskerskatteordningen, indebærer, at der vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra nogle af de betingelser, der skal være opfyldt, for at forskerskatteordningen kan anvendes.

Forslaget vurderes potentielt at kunne vedrøre op til ca. 7.000 fuldt skattepligtige personer og ca. 1.200 begrænset skattepligtige, som anvender forskerskatteordningen i 2020. Omkring 1.000 nøglemedarbejdere skønnes at risikere ikke at kunne opfylde vederlagskravet, hvis der f.eks. slet ikke udbetales løn i 3 måneder. De foreslåede lempelser indebærer, at der gives afkald på et evt. merprovenu, som ellers ville kunne opstå som følge af, at nogle overgår til almindelig dansk beskatning på grund af situationen med covid-19.

Administration af forskerskatteordningen foretages manuelt. Derfor vurderes implementeringen af de midlertidige lempelser af forskerskatteordningen at kræve øget sagsbehandling. For at kunne varetage sagsbehandlingen på behørig vis vurderes lempelserne at kræve øget vejledning af sagsbehandlere. Tilsvarende vurderes behovet for vejledning af borgere og virksomheder at stige, og det skriftlige vejledningsmateriale, der er tilgængeligt på internettet, skal tilrettes.

Da administrationen af de midlertidige lempelser vil skulle foretages manuelt, vurderes forslaget ikke fuldt ud at leve op til et af principperne for digitaliseringsklar lovgivning, som tilsiger, at ny lovgivning skal muliggøre automatisk sagsbehandling. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være opfyldt.

De midlertidige lempelser af forskerskatteordningen vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2020 og 1,2 mio. kr. i 2021 til kontrol og vejledning. Dertil kommer mindre udgifter til systemtilretninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede udskydelser af betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øjeblikket lider under.

De foreslåede midlertidige lempelser af reglerne om fuld skattepligt, reglerne om lempelse af udenlandsk lønindkomst og reglerne om forskerskatteordningen vurderes ikke at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller og/eller udmøntning i en erhvervsrettet digital løsning. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derfor ikke at være relevante.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget er beskrevet nedenfor.

4.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Det lægges til grund, at forslaget styrker likviditeten for de store virksomheder m.v. med ca. 65 mia. kr. i gennemsnitligt 5½ måned. For små virksomheder skønnes forslaget at styrke likviditeten med ca. 9 mia. kr. i gennemsnitligt 5½ måned.

For virksomheder, der skal afregne indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydes den sidste rettidige betalingsfrist for månedsafregningerne for august, september og oktober med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned.

Lovforslaget vil kunne have visse administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der foreslås midlertidigt at skulle gælde særskilte frister for henholdsvis indberetning og afregning, hvilket vil skulle håndteres.

4.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og betaling af moms og forlængelse af afgiftsperioder

Det skønnes med usikkerhed, at forslaget styrker likviditeten for de store virksomheder med ca. 32,5 mia. kr. i henholdsvis 15 og 7 dage og for mellemstore virksomheder med ca. 18 mia. kr. i 90 dage.

For virksomheder, der afregner moms månedligt, udskydes den sidste rettidige frist for angivelse og betaling. For virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, sammenlægges afgiftsperioderne for tredje og fjerde kvartal. Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative omkostninger for erhvervslivet, idet virksomhederne fortsat skal lave det samme antal angivelser og betalinger.

4.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt og af regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst

De midlertidige lempelser for særlige grupper i form af lempelserne i ligningslovens § 33 A samt reglerne om fuld skattepligt indebærer, at personer, der arbejder i udlandet, ikke oplever en hårdere beskatning af den del af lønindkomsten, der ikke kan henføres til opholdet i Danmark som følge af coronakrisen.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser sikrer forslagene, at omkostningerne for virksomhederne ikke stiger ved en fastholdelse af lønnen efter skat for de pågældende personer for den del af lønindkomsten, der ikke kan henføres til opholdet i Danmark.

4.4. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen

Lempelserne vil generelt forbedre virksomhedernes muligheder for at fastholde nøglemedarbejdere på trods af situationen med covid-19. Muligheden for at se bort fra vederlagskravet kan medvirke til at forbedre virksomhedernes likviditet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

De foreslåede midlertidige lempelser af forskerskatteordningen medfører, at ordningen skal kunne anvendes i en række tilfælde, hvor manglende opfyldelse af betingelserne skyldes forhold i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Forslaget giver mulighed for at undgå visse utilsigtede skattemæssige virkninger som følge af situationen med covid-19. Det vil ikke nødvendigvis være muligt for Skatteforvaltningen at udsøge, om den manglende opfyldelse af betingelserne skyldes forhold i denne periode. Der kan derfor være behov for, at forskere og nøglemedarbejdere dokumenterer deres forhold i den nævnte periode over for Skatteforvaltningen.

De øvrige dele af lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Momsdirektivets artikel 252 fastsætter visse rammer for angivelsesfristen og afgiftsperioden. Angivelsesfristen må højest være på 2 måneder. Afgiftsperioden skal som hovedregel fastsættes til en, to eller tre måneder, men det er muligt at fastsætte andre perioder, så længe afgiftsperioden ikke overstiger et år.

Den foreslåede udskydelse af fristen for betaling af momsen for virksomheder, der afregner moms månedligt, overholder dette krav, idet angivelsesfristen ikke forlænges til mere end 2 måneder.

Forslaget om sammenlægning af momsperioden for tredje og fjerde kvartal i kalenderåret 2020 medfører, at afregningsperioden bliver på et halvt år. Hermed overholder denne del af lovforslaget også EU-rettens krav om, at afgiftsperioden ikke må overstige et år.

Lovforslaget har derudover ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været udsendt i høring på grund af forslagets hastende karakter henset til udbruddet af covid-19, som har sat danske virksomheder i en vanskelig økonomisk situation. Lovforslaget sendes heller ikke i høring i forbindelse med fremsættelsen, fordi det ønskes hastebehandlet i Folketinget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser