Den frist for angivelse af moms, som følger af momslovens § 57, stk. 2, udskydes for månederne januar 2009 til og med juni 2009 til den 25. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb. Virksomhedens angivelse for juli 2009 skal foretages senest den 21. september 2009. Virksomhedens angivelse for august 2009 skal foretages senest den 13. oktober 2009. Virksomhedens angivelse for september 2009 skal foretages senest den 9. november 2009. Virksomhedens angivelse for oktober 2009 skal foretages senest den 1. december 2009.
Stk. 2 Hvis den sidste rettidige angivelsesdag, som er nævnt i stk. 1, er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag.