Lov om MitID og NemLog-in Kapitel 3

Denne konsoliderede version af lov om MitID og NemLog-in er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 783 af 4. maj 2021,
som ændret ved lov nr. 1559 af 12. december 2023

Kapitel 3 1 Tilrådighedsstillelse af MitID-løsningen og MitID
§ 3

Digitaliseringsstyrelsen stiller MitID-løsningen til rådighed for offentlige myndigheder, offentligretlige organer og juridiske enheder. Digitaliseringsstyrelsen sikrer udvikling, drift og vedligeholdelse af løsningen.

Stk. 2 Digitaliseringsstyrelsen stiller MitID til rådighed for privatpersoner og erhvervsbrugere, hvis disse opfylder betingelserne for udstedelse af MitID fastsat i medfør af § 4, stk. 2.