Kapitel 9 1 Behandling af personoplysninger og videregivelse af risikodata
Ved en privatpersons anvendelse af MitID eller en erhvervsbrugers anvendelse af det elektroniske identifikationsmiddel i MitID til login og autentifikation kan Digitaliseringsstyrelsen videregive autentifikationssvar, herunder risikodata vedrørende den konkrete og enkelte transaktion, til en broker, der er tilsluttet MitID-løsningen eller NemLog-in.
Stk. 2 En broker kan foretage automatiske afgørelser om log-in på baggrund af risikodata videregivet efter stk. 1.
Stk. 3 En broker, der i medfør af stk. 1 har modtaget autentifikationssvar, kan videregive det modtagne og behandlede autentifikationssvar til en tjenesteudbyder, der modtager autentifikationer fra MitID-løsningen.
Stk. 4 Ved en erhvervsbrugers anvendelse af et elektronisk identifikationsmiddel fra en lokal identitetsgarant tilsluttet NemLog-in kan Digitaliseringsstyrelsen videregive autentifikationssvar vedrørende den konkrete og enkelte transaktion til en broker, der er tilsluttet NemLog-in.
Stk. 5 En broker, der i medfør af stk. 4 har modtaget autentifikationssvar, kan videregive det modtagne og behandlede autentifikationssvar til en tjenesteudbyder, der gennem en broker modtager autentifikationer fra NemLog-in.