I borgerlige sager kan retten i overensstemmelse med retsplejelovens § 299 pålægge vidnet at medbringe og forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet vidnets rådighed.
Stk. 2 I straffesager kan retten pålægge vidner, herunder forurettede i straffesager, at medbringe og forevise eller udlevere dokumenter af den i retsplejelovens § 745 nævnte art, som er undergivet vidnets rådighed. Bestemmelse om fremlæggelse af et dokument træffes så vidt muligt efter, at vidnet har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3 Undlader vidnet uden lovlig grund at medbringe dokumenter, kan kun anvendes de tvangsmidler, der er nævnt i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1 og 3.
Stk. 4 Reglen i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.